Thomas og Ølhår på afveje

Manhattan, we’re back!

Vi er nu gaaet igang med vores sidste dag i New York, og vi har samtidig 3-ugers-dag med denne herlige by Men nu er vi ogsaa ved at vaere klar til at rejse videre, vi glaeder os til at komme vaek fra den pulveriserende storby…

Igaar fik vi hvilet HELT ud her paa hostellet, efter en lang weekend. Vi tilbragte hele aftenen i tv-stuen, hvor vi saa 2 afsnit af Kongen af Queens, 2 afsnit Seinfeld, 2 afsnit Alle Elsker Raymond, 4 afsnit Venner og 1 afsnit Family Guy. Og saa gik vi i seng, og sov 12 timer! Mums!

Nu er klokken 11.30 og vi er lige staaet op. Dagens foerste stop er SIP, hvor vi skal ned og aftale med bartenderen Gregg hvor vi skal moedes ved paraden idag. Kl. 16 er der verdens stoerste Halloween-parade i Greenwich Village her paa Manhattan, med ca. 2 millioner deltagere. Saa det skal ses! Frokosten skal, ifoelge planen, indtages paa Hooter’s, og saa er eftermiddagen ellers rimelig fri.

Mht. vores blog saa er vi nu kommet op paa over 1850 hits ialt, og vi har faaet vores foerste traffik fra Google. Tilsyneladende har nogen soegt paa “fest central park danmark”, og saa er de blevet henvist til vores side… Nice!

Nu hvor vi forlader New York, betyder det desvaerre nok ogsaa, at vi vil faa svaerere ved at finde internet. Saa hvis der kommer til at gaa lidt laengere mellem at vi skriver, saa fortvivl ikke! Vi lever – hoejst sandsynligt – endnu…

Vores foerste stop efter New York er Syracuse, som ligger mod nord. Her skal vi besoege Emily Kouterick, der gik i 2.G paa Thisted Gymnasium sidste aar. Her skal vi bo nogle dage, foer vi krydser ned sydpaa og begynder rejsen mod Los Angeles. Vi har endnu ingen kort, saa vi ved ikke helt hvilken vej vi skal, men det kommer nok… Vi har en nogenlunde ide om det!

Haaber i hygger jer derhjemme, og hvis i goer, saa bliv ved med det!

Happy Halloweeeeen!!!

Velkommen til vores mest familievenlige indlaeg, so far! Der sker flere ting naar man flytter fra festgale Eric paa Manhattan til aeldre Ruth i Bronx, bl.a. bliver det hele lidt mere roligt.

Loerdag aften var vi jo, som sagt, i byen et lille smut. Vi var inviteret ned paa boessebaren, men foerst skulle vi lige et smut forbi deres nabo-bar, SIP. Her var vi inde i sidste uge, og opdagede til vores raedsel at de hverken kunne lave en ordentlig mojito eller en Galliano. Det skulle der selvfoelgelig goeres noget ved! Saa fredag aften ankom vi med diverse remedier, klar til at laere bartenderne, Gregg og Julia, hvordan det skulle goeres. Efter en proevesmagning af vores faerdige drinks, overgav de sig begge to, og endte med at beholde vores medbragte ting. Saa hvis nogen af jer kommer til New York om 10 aar, saa hoer lige bartenderen om i kan faa jeres mojito “danish-style”. Det bliver et hit!

Gregg var helt vild med os (paa en utrolig hetero maade), saa vi har udvekslet telefonnumre. Og imorgen skal vi moedes med ham til den store Halloween-parade nede i byen. Derudover er han i Los Angeles til nytaar sammen med nogle venner, og var meget opsat paa at vi ogsaa skulle moedes der.

Soendag morgen stod Thomas tidligt op og tog subwayen ned til St. Thomas Church paa Fifth Avenue, Manhattan, for at overvaere deres gudstjeneste kl. 11. Under korets sidste koncertturne i USA var St. Thomas Church et af turens hoejdepunkter, saa det skulle opleves igen. Kristian (hedning), tog ud sammen med Ruth og kiggede paa et hus, der var til salg i naerheden. Til 1,3 millioner dollar… Han koebte det ikke, men laekkert var det!

Eftermiddagen blev brugt paa at sende lidt mails osv, og om aftenen skulle vi saa i teateret. Det teater som Eric er medejer af, The Amateur Comedy Club, havde generalproeve paa deres nye stykke – Sabrina Fair. Oprindeligt var vi inviteret til selve premieren, men det kraevede jakke og slips. Saa istedet tog vi generalproeven, og kunne endda tage Ruth med. Flere af de tilstedevaerende havde vi jo allerede moedt en gang foer, da vi var inde at overvaere proeverne i sidste uge. Og de kunne huske os! Saadan da… (“You’re Finnish, right?) Paa et tidspunkt kom der en aeldre herre hen og spurgte Kristian om han var “fyren fra Harvard”, men inden Kristian naaede at sige “selvfoelgelig, skipper!”, dukkede Thomas op, hvorefter manden udbroed: “Oh wait, NOW I remember you!”… Om det skal tages som en kompliment, vides stadig ikke…

Nu er det mandag morgen, og vi har sagt farvel til Ruth, som nu er taget paa arbejde. Vi skal lige have vasket lidt toej osv, inden vi drager tilbage til Manhattan. Der venter os 2 dage med fest og farver paa vores gamle hostel, inden vi onsdag faar udleveret bilen.

Send mere slik!

Hiv ohoej!

Saa er weekenden atter over os, og det kan maerkes. Lige nu er det loerdag aften, og vi er draget videre fra Eric. But first things first!

Torsdag aften ankom toeserne ved 21.30-tiden, og vi smuttede op i Erics lejlighed (vi havde faaet lov) og hyggede lidt inden vi skulle i byen. Thomas havde faaet koblet anlaegget sammen med sin iPod, saa der kunne spilles dansk musik! Herefter tog vi ned paa boessebaren, hvor der var karaoke-night og hurtigt blev propfyldt. Ingen danskere optraadte, men vi gav den gas under “New York, New York”. Da festen var forbi, koebte vi pizza og tog hjem og saa South Park.

Fredag morgen/formiddag blev brugt i en genbrugsbutik, hvor der skulle findes ting og sager til aftenens halloween-party. Toeserne fra aftenen forinden havde inviteret os til en stoerre fest i Brooklyn samme aften. Vi endte med at laane gamle jakkesaet af Eric, og supplere med skjorter/slips (Og i Kristians tilfaelde, bukser) fra genbrugsbutikken. Og pludselig lignede vi alt fra Blues Brothers til Men In Black! Eftermiddagen blev investeret i stor kunst, nemlig i biografen. Vi havde skaffet billetter til premieren paa Saw III (“Suffering? You haven’t seen anything yet.”), utvivlsomt en af de klammeste film vi nogensinde har set. Herfra tog vi hjem og gjorde os aftenens gilde.

Vi moedtes med pigerne ved 20-tiden, og foerfestede med en masse af deres venner paa deres kollegievaerelse. Omkring kl. 22 drog vi saa afsted mod Brooklyn, der er nabo til Manhattan. Brooklyn er, i modsaetning til Manhattan, ikke lavet i et overskueligt block-system, hvor alt er delt op i smaa firkanter. Saa naar det er moerkt og regner i stride stroemme, og man leder efter en hemmelig privatfest uden skilte osv, saa kan det godt blive en lidt uoverskuelig affaere. Men vi fandt det da, og paa trods af regnen var moralen i top (isaer hos Thomas, der havde medbragt paraply). Festen var i 3 etager, i et slags forladt lagerhus. Den var professionelt arrangeret, men hemmelig fordi den var hamrende ulovlig. Den var alt det, man ser i filmene. Der var pyntet med Halloween-ting overalt og folk var klaedt i de vildeste kostumer og gik fuldstaendig bersaerk paa dansegulvene. Politiet broed festen op ved 3-tiden, hvorefter vi drog hjemad. Igen blev der investeret i pizza og set fjernsyn.

Men Eric vandt vores interne vaeddemaal, han kom nemlig hjem sidst. Og han havde bestemt ogsaa faaet det han kunne drikke. Men alligevel ikke mere, end at han stod op her til morgen hvor vi tog paen afsked.

Lige nu er vi hos Ruth Kalin, vores nye vaert, i Bronx. Hun er en rigtig soed aeldre dame, og vi har lige vaeret ude at spise kinesisk med hende. Vi har ogsaa vaeret ude at gaa en tur i kvarteret, hun bor i et rigtigt dejligt (groent!) omraade, lige ned til Hudson River paa den ene side og Harlem River paa den anden side - what a view! Og nu her til aften kan vi endda se en skyline over Manhattan.

Men her slutter aftenen selvfoelgelig ikke! Vi er inviteret til endnu en Halloween-fest, denne gang paa boessebaren. Vi skal ikke vaere der saerlig laenge, nu hvor vi har faaet ny vaert osv, men vi vil lige et smut forbi…

Hyg!

Hej allesammen!

Vi er smuttet ned paa vores gamle hostel for at uploade lidt billeder, enjoy!

Igaar var vi et smut inde at se Jay Johnson – The Two & Only paa Broadway, og vi fik roert lattermusklerne. Naar en voksen mand bliver vulgaer med en bugtaler-dukke, saa kan det naesten kun vaere godt!

Vi sluttede aftenen af med et smut forbi vores stamvaertshus, men smuttede forholdvist tidligt igen. Thomas’ kontaktlinser var ved at blive toerre, hvilket resulterede i at han konstant sad og blinkede til alle boesserne…! Og saa tog Kristian affaere, og vi tog hjem. Her sad vi og snakkede med Eric over en drink ved spisebordet i et par timer, mens vi hoerte vores nyeindkoebte Norah Jones-cd.

Her til morgen naegtede Kristian at staa op, og klokken blev over 12 foer han fik sig rejst. Vi tullede rundt med Eric det meste af morgenen og til middag hentede Thomas pizza til hele banden.

Her til aften har vi for 2. gang koebt frugt! Fandme ja, helt amerikanere blir vi aldrig…

Kl. 21 kommer Lauren (det er stadig hende fra Museum of Sex) herop sammen med nogle veninder, og saa skal vi vise vores stam-vandhul frem.

Tuttelut Ruth, mys mys!

Hej smukke mennesker!

Lige nu sidder vi og nyder tonerne af John Mayer-drengens seneste album, mens vi ivrigt flaar pakningen op paa diverse andre skiver – yes sir, vi har vaeret i Virgin Music Store. Det er verdens stoerste pladebutik, laekker laekker, og den ligger lige midt paa Times Square. Vi har investeret i lidt roadtrip-musik (Queens of the Stone Age til Kristian, Dave Matthews Band til Thomas, og Norah Jones og John Mayer til os begge 2). Vi tilbragte 2 timer derinde, og Kristian maatte kaempe en ihaerdig kamp for overhovedet at faa Thomas med ud igen..!

Igaar var jo saa dagen, hvor vi skulle have vores foerste sportsoplevelse i USA (udover de 260 armboejninger vi tager hver aften inden vi gaar i seng ), i form af basketball. New York Knicks moedte Philadelphia 76′er i Madison Square Garden. Det var sidste pre-season game, saa der var ikke helt fyldt, men der var da nok! Vi fik hele turen, med alt fra cheerleaders, ivrige sorte folk der SKREG “HOOOOTDOGS, HOOOOTDOGS” og kastede dem over det hele (til stor frustration for de uopmaerksomme), til slam dunks og orgelmusik. Tilsyneladende har man altid en live-organist siddene til at spille alle de smaa jingles… Og i pausen blev vi underholdt af The Rollin’ NY Knicks – hvor alle spillere sad i koerestol! Knicks vandt kampen 113-102, og fik dermed deres foerste sejr i de sidste 6 kampe, saa folk var rigtig glade. Og saa skal vi lige afkraefte rygterne om at Eric skulle vaere kradset af… Det viste sig at vaere en ordentlig gang madforgiftning, han stod op kl. 13 naeste dag og lignede noget der var loegn. Da vi kom hjem fra kampen samme aften, gav vi os allesammen til at se Tomb Raider (han savlede over den mandlige skuespiller, vi savlede over Angelina Jolie…), og bagefter gik vi til koejs.

Og – til folks store glaede – har vi nu faaet vasket toej! Totalt sejt, vi gjorde det helt uden hjaelp! Godtnok vidste vi ikke lige at der ogsaa skulle saebe i maskinen, men det blev rent!

Idag har vi ogsaa set verdens rigeste fattigelus – han var iklaedt verdens laengste dynejakke, og blev ved med at hive seddelbundter med 20-dollars ud af den, inde paa McDonalds. Der sad hans med hans klamme kaereste, der ligeledes var iklaedt en usandsynligt stor, pink dynejakke – deraf hendes nye kaelenavn, “Fede Due”. Mens vi sad og drak cola og kiggede paa dem, blev der ved at komme andre klamme mennesker og hente seddelbundter. Hvad der lige skete, ved vi ikke, men vi ville da gerne ha’ haft nogen!

Desuden er Kristian blevet tilbudt fast arbejde herovre. Den anden aften sad vi paa en pizzabar, og mens Thomas benyttede faciliteterne, kom der en lille neger (igen i dynejakke!) hen til Kristian og tilboed ham en loennet stilling som delivery-boy. For narko, vel at maerke! Vi sagde paent ja tak, saa nu koeber vi en stoerre bil…

Iaften har vi faaet billetter til endnu et Broadway-show. Dyrt? Nixen, det’ gratis! Eric kan nogle tricks, saa han skaffede lige et par billetter til Broadway’s pt. hoejeste ratede show, Jay Johnson – The Two & Only. Det er vist noget med bugtaleri, det lyder spoejst…

Vi smutter igen, vi skal ned og hente billetter, og saa skrives vi ved imorgen.

ps. Idag har vi ogsaa set en noegen cowboy spille guitar… Og saa siger taler vi ikke mere om det!

What up!

Efter de sidste par posts, besluttede vi os soendag aften for, at vi traengte til en aften helt uden alkohol – og helt uden boesser! Vi moedtes med Lauren paa hendes “dorm”, altsaa hendes studielejlighed, hvor vi blev vist lidt rundt. Hun spurgte os om vi nogensinde havde set et burlesque-show, og om vi havde lyst til at se saadan et – og selvfoelgelig havde vi det. Vi tog downtown til en ungdomsklub/bar der hedder Knitting Factory, hvor opvarmningsbandet var i fuld gang. Det bestod af 3 bittesmaa unge japanske piger, som var meget vrede og sang haard kinesisk rock mens de hoppede og sprang og sparkede i luften, hvilket vi fandt utrolig morsomt – de laver altsaa de mest sindssyge lyde, saadan nogle kinesere! Aftenens hovednavn var en – skal vi kalde det en dansegruppe – ved navn Suicide Girls. Vi fik revancheret vores besoeg paa boessebaren, i form af et letpaaklaedt show med alt fra sjippetov til stewardesseuniformer. Hu! Da de var faerdige ved 01.30-tiden, var vi paent traette, saa vi tog en subway hjem. Vi sov til ved 11-tiden, og da vi ikke havde planer foer om aftenen, hentede vi pizza og saa National Treasure paa dvd. Eftermiddagen blev b.la. brugt paa at skrive lidt mails til folk.

Om aftenen skulle vi saa ind at se musical paa Broadway – Chicago! Og vi kunne bestemt ikke klage over pladserne – vi sad paa 2. raekke, kun et par meter fra scenen. Et af hovednavnene var Christopher McDonald, som nogle maaske vil kunne huske for sin rolle som Shooter McGavin i “Golfbanens Skraek” (Happy Gilmore), en komedie med Adam Sandler fra engang i 90′erne. Det var rigtig fedt at se et stykke paa Broadway, og der var ogsaa flere gange vi laa flade af grin.

Da vi kom hjem, saa vi Eric for foerste gang i 3 dage. Eller rettere sagt; vi saa hans ene ben. Han var gaaet kold paa hans seng, og inde fra stuen kunne vi lige se hans ene ben stikke ud fra sengen. Vores gaet er, at han har haft en glad aften!

Her til morgen er vi staaet tidligt op – kl. 8, wow! – for at se ham. Nu er klokken saa blevet ni, og han er stadig ikke stadig oppe. Men de er lige begyndt at arbejde paa taget med trykluftbor, saa vi regner med at han snart dukker op.

Dagens program: Vi skal have vasket toej, vi skal i Virgin Music Store paa Times Square og vi skal se New York Knicks spille iaften i Madison Square Garden.

Haps haps haps, nu skal vi ha snaps.

Av vores smaa hoveder… Vi vaagnede ved 14-tiden idag, efter en ganske fin aften i byen. Tilsyneladende er der ingen i den her by der synes vi behoever at vise ID, men vi har op til flere gange set folk blive spurgt og afvist i doeren. Vi ligner nok celebrities! Faktisk blev vi ogsaa genkendt igaar paa Metrotouch, som boessebaren hedder, af et par fyre der havde set os i subwayen tidligere paa dagen. Vi fik ogsaa et par nye kontakter, bl.a. moedte vi en fyr ved navn Jason der gav os nummeret til hans veninde, der bor paa Hawaii. Og Kristian fik bekraeftet at Daniella er rimelig vild med ham – hun kunne slet ikke lade vaere med lige at prikke og strejfe ham naar hun (han?) gik forbi. Kristian er frustreret, hans hjerne er forvirret. Men han vil gerne slaa fast at han synes det er ulaekkert!

En af vores nye faste venner paa Metrotouch, Orlando, instruerede os i hvor de gode hetero-steder var, og ved 2-tiden drog vi videre ud i New Yorks interessante natteliv. (Det skal lige siges at alt det her gaa-i-byen-ting, foregaar 200 meter fra Erics lejlighed, saa vi roder os ikke ud i noget hvor vi ikke kan bunde). Vi endte paa Sips, hvor vi snakkede lidt med forskellige gaester og blev rigtig gode venner med de 2 bartendere, Gregg og Julia. Vi har aftalt at moedes med dem naeste loerdag, hvor Thomas skal laere dem at lave Galliano Hot Shots og Kristian skal vise Julia hvordan man laver Moritos i Danmark. Vi blev nok paa baren i ca 1,5 time og afproevede saa lige et par naerliggende steder, men da der var ret kedeligt de andre steder smuttede vi bare hjem.

Ved 15-tiden idag foelte vi os klar til at faa noget morgenmad, saa vi drog ud for at finde pizza. Og hvem moeder vi i subwayen? Gregg! Huhej hvor det gaar…
Vi koebte rigelig med pizza saa vi ogsaa har til aftensmaden, og saa har vi ellers bare stenet med American Idol og med amerikansk fodbold. Og iaften skal vi saa moedes med Lauren – det er hende fra Museum of Sex – og lalle lidt rundt. Alt i alt er det udemaerket gaaet, i en weekend hvor vi ikke havde noget som helst planlagt i forvejen.
De naeste par dage er der lidt mere paa tapetet, vi skal se Chicago-musical paa Broadway imorgen og til basketball-kamp tirsdag.

Peace out!

Ohoej derhjemme!
Her i New York er klokken lige nu 15.15, solen skinner fra en skyfri himmel – og vi ligger stadig i sengen! Det haenger primaert sammen med at der er amerikansk college-fodbold i fjerneren dèr, Texas vs. Nebraska, og de spiller i sne. Sidst vi skrev, lovede vi en reportage fra festen paa Museum of Sex – og her er den!

Vi varmede op med en pizza i naerheden af museet, og kl. 18.30 stod vi ved indgangen og blev lukket ind uden problemer. Man kan roligt sige at gaesterne var en blandet flok, der var alt fra kvindemennesker i sorte latex-korsetter, til folk med blaat haar, til helt almindelige folk som os. Men vi var afgjort de yngste. Lauren, der havde inviteret os, havde ogsaa inviteret et par veninder som hun hurtigt koblede os paa, og vi hyggede os ogsaa vaeldigt med Yamoo (det hedder han), en sort fyr der arbejdede som security paa museet, men var lidt mere interesseret i vinen og damerne end i at arbejde. Man skal bare naevne at man kun skal vaere 16 for at drikke i Danmark, og krydre det med en forklaring af de danske censur-regler (ungdomsfilm som f.eks. American Pie er jo censureret helt i stykker herovre), og pludselig er man amerikanske fyres bedste venner!
Det var et forholdsvist fint arrangement, med frugtfade, vin og ost og alt det der, og musikken blev leveret af bandet The Wet Spots, der spiller amerikansk folk-musik med sjofle tekster. Blandt perlerne var “You Can’t Buy a Dildo in Texas” og deres seneste hit-single “Do You Take It (In The Ass)?”. Og saa var der en kort demonstration af jernkorset, som festens arrangoer havde doneret til museet. Men selvom det maaske lyder voldsomt, var der hverken noegenhed eller folk der blev fulde, USA er stadig et forholdsvist forsigtigt land.
Festen sluttede ved 22-tiden, hvorefter vi tog med Lauren og hendes veninder til en deli, der i bund og grund bare er en doegnkiosk, med borde nede bagi. Herovre er det et yndet sted for folk der ikke er gamle nok til at komme ind de forskellige steder, fordi der som regel ingen kontrol er. Her spillede vi kort i nogle timer, og gjorde ogsaa et ihaerdigt forsoeg paa at laere folk dansk – med tvivlsomme resultater til foelge. Vi skiltes ved 24-tiden, hvorefter vi tog hjem og sov hos Eric.

Naeste morgen stod vi tidligt op og tog ud og spiste morgenmad med Eric paa Seinfeld-baren, der kun ligger 2 blocks herfra. Vi fik pandekager, aeg, juice, bacon og hele svineriet. Guf!

Om aftenen havde vi aftalt at moedes med Eric kl. 19 ude foran deres teater, The Amateur Comedy Club. De har premiere paa et nyt stykke (“Sabrina Fair”, teaterstykket der ligger til grund for filmen med Audrey Hepburn af samme navn), og vi var inviteret til at overvaere aftenens proeve. Mens vi sad og ventede paa Eric udenfor, kom vores gamle ven Regis forbi og lukkede os ind istedet. Han viste os rundt, og forklarede lidt om stedets historie osv. Skuespillerne var overraskende gode, og selvom det er et teaterstykke der er over 50 aar gammelt, er det stadig hamrende sjovt! Vi er desuden inviteret til premieren d. 30.
Efter proeven blev vi haengende og fik en drink med skuespillerne og alle de andre der var involveret i stykket, og Eric og Regis blev enige om at vi da skulle i byen, nu hvor det var fredag aften. Foerste sted var Docks, en Oestersbar med specialoel osv. Thomas fik afproevet oesters og muslinger, Kristian holdt sig paent paa afstand, og bestilte istedet miniburgers med fritter.

Regis tog hjem herefter, og vi tog en bus sammen med Eric til New Yorks naestaeldste bar, PJ Clarke’s. Her fik vi en enkelt oel foer vi drog videre. Hvem skulle have troet at man kunne pubcrawle som 20-aarig i USA?? No problemo!
Naeste stop var et hipt in-sted, med vinyl-roterede dj’s og spejle over det hele. Vi blev dog enige om at musikken var alt for hoej og noejedes med en enkelt oel foer vi drog videre. Desuden kunne de heller ikke lave Galliano Hot Shots, og det ville Thomas ikke finde sig i!

Og hold nu fast, for nu bliver det lidt vildt. Vi tog paa boessebar!! Yes sir, det passer sgu. Faktisk blev Eric haengende lidt endnu med hans 24-dollar whiskey paa det andet sted, saa vi var helt alene. Men alene var vi bestemt ikke laenge, vi skal nok lige love for at vi fik selvtilliden iorden! I loebet af 10 minutter havde vi hver modtaget lange blikke, blink og lignende fra de lokale. Og der kom masser af folk hen og ville snakke… (Nu ved vi hvordan laekre toeser har det naar de er i byen). Men folk var utrolig flinke, og naar vi forklarede at vi hverken var et par ELLER homoseksuelle, saa var der ingen sure miner, tvaertimod – de syntes det var mega fedt at vi var der. Barens ejer, en lille inder, fortalte Kristian at han “da var alt for laekker til at vaere straight”, og Thomas fik foelgende kompliment: “You’re the gayest straight guy I’ve ever met!” (det var noget med kirkekor og Justin Timberlake)… Vi skreg af grin det meste af aftenen, og havde det sindssygt sjovt. Det var lidt sjovt at gaa fra at vaere jaeger, til pludselig at vaere den jagede. Eric smuttede efter et par timer, men vi blev haengende til lukketid, kl. 4. Herefter smuttede vi hjem i seng, men vi skal tilbage iaften, hvor der er drag-show!!

Eftersom det her utvivlsomt er vores mest syrede beretning, skal vi lige understrege at ingen boesser kom til skade under vores bytur, vi led paa ingen maade overlast, og har paa ingen maade taenkt os at konvertere til “The Dark Side”. Vi elsker kvinder!

Idag skal vi ned i byen og hente billetter til Saw III, og ellers bare slappe af indtil iaften – tilsyneladende er der amerikansk fodbold i fjernsynet 24/7, saa det blir ikke noget problem.

Knuz, kyzz og krammm
Kristian og Thomas

Hello everybody!

De herlige helte er tilbage, med helt nye fortaellinger fra livet i storbyen!

In today’s episode:

- The Awakening!
- Set & Sket i Subwayen
- Evighedsvaerten Eric
- Dagen igaar

The Awakening:
Kl. 08 imorges, efter ca. 6 timers soevn, vaagnede vi op til lyden af 1000 tandlaegebor, der gaar amok i aarhundredets blodrus. Det viste sig at der for tiden skal foretages noget renovering af bygningens tag, og efter som vi er paa naestoeverste etage, gik det paent haardt for sig med lufthammer og det hele. Men det fik ikke skovlen under os! Vi laa staedigt i sengen i mere end 2 timer endnu, de skide amerikanere skal ikk bestemme hvornaar VI staar op! Ganske vist kunne vi ikke sove igen, men vi stod ikke op.

Set & Sket i Subwayen:
Dagen igaar var en af de mest spaendende dage i subwayen, vi har haft indtil videre. Vi lagde ud med en drukkenbolt, som vi har moedt en gang foer, der raabte op om at han ingen mad havde og at det hele var hans egen skyld. Stemningen i toget blev hurtigt trykket, men det aendrede sig da han stod af ved naeste station, kiggede sig over skulderen og raabte: “Fucking assholes!”. Kupeen eksploderede i et latterbroel…
Senere paa dagen kom en af de mest kreative “be-om-penge”-metoder vi har set indtil nu – i form af en gospeltrio! Vi fik lige et par numre, bl.a. “Down By The Riverside”, og det var faktisk udemaerket!
Paa et tidspunkt stod vi og ventede paa en fyldt perron, hvor der allerede holdt 2 tog og ventede uden at tage passagerer ombord, da der pludselig kom betjente loebende igennem perronen mod det fjerneste tog. Der kom flere til, og da vi rullede forbi med et tog fra den anden perron, kunne vi se at de havde halet en mand ud fra under en af vognene, hvor han tilsyneladende havde proevet at gemme sig.
Og sidst paa dagen blev vi underholdt af en vaskeaegte entainer, helt klart den bedste indtil videre. Det var en ca. 70-aarig, lille sort mand, der underholdt med baade musik (It’s Getting Hot In Here, So Take of All Your Clothes…), pole dancing og stand-up (Why did Michael Jackson go to the hospital? Because he ate a 10-year old weiner).

Evighedsvaerten Eric:
Lige nu er det torsdag eftermiddag, og vi har ikke set Eric i 2 dage. Han har en kammerat boende for tiden, en arbejdsloes australsk butler ved navn Brett, og ham hygger vi os vaeldigt me, men Eric er tilsyneladende paa arbejde i dagtimerne og altid til et eller andet fint arrangement om aftenen. Imens bor vi i hans lejlighed, iaften har vi sovet her 4 naetter, og det er altsaa det dobbelte af de 2 naetter der ellers er standard i Servas-regi. Men alligevel er der ikke noget der tyder paa at vi skal ud foreloebig, hvilket er rigtig fedt da vi allerede nu har sparet ca. 100 dollar pr. mand paa overnatning!

Dagen igaar:
Igaar tog vi tilbage til det hostel vi foerst boede paa, for at moede de 2 tyske piger og sige farvel foer de rejste. Vi koebte et par 6-packs og gik igang med dem i tv-stuen, hvor der var masser af andre mennesker – der allesammen talte dansk! Der var en stoerre gruppe paa ca. 12 unge mennesker der var paa noget studie-halloej, og vi moedte ogsaa en studerende fra ingenoerhoejskolen i Aarhus og hans kinesiske kaereste, der nu er bosat i Danmark. Og der gik ikke lang tid foer det viste sig, at vores nye danske ven gik i klasse med en af dem, Thomas havde gaaet paa gymnasiet med. Saa igen: Stoerre er verden altsaa ikke!

Iaften skal vi, som tidligere naevnt, til fest paa Museum of Sex. Reportage herfra foelger imorgen!

Adios!

Hejsa! Som i nok kan regne ud overlevede vi aftenen igaar. Vi hjalp til med at lave maden, og omkring kl. 18 tog vi med Eric ned paa den lokale, hvor de fleste af gaesterne varmede op under Happy Hour. Vi fik hurtigt kylet et par kolde fad i synet, og begyndte at finde ud af hvem de her mennesker var. Blandt selskabets absolutte hoejdepunkter var:

Mike, en forholdsvis lille mand paa 1.60, der allerede havde gjort sit for at toerlaegge baren da vi kom og sad og raabte op om Jessica Simpson vs. Scarlett Johansson.

Evianne, en falleret skuespillerinde paa knap 40, der nu arbejder ved US Postal.

Regis, en aeldre MEGET kultiveret herre der tyllede martinier i stoerrelse XL i stor stil, mens han insisterede paa at belaere os om George Orwells forfatterskab.

Og sidst mens bestemt ikke mindst, USA’s svar paa Fru Fernando Moeghe fra Matador – paa speed og rohypnol! Hun snakkede uafbrudt HELE aftenen, hvad enten folk lyttede eller ej, om Estlands historie, hendes venner i Europa og hendes kendskab til det franske aristokrati. Og saa virkede hun altsaa direkte vanvittig!

Efter en times tid gik vi op til middagen, og der var allerede ankommet flere fine mennesker. Efter spisningen forsvandt folk lidt efter lidt, indtil det til sidst kun var “den haarde kerne” der var tilbage – dvs. alle de ovennaevnte, der arbejde heftigt paa at drikke sig ihjel, mens vi forbloeffede sad og saa paa, at vores nye amerikanske venner lidt efter lidt blev daarligere til engelsk end os! Isaer “Washington Monument” voldte hele selskabet store problemer. Monam… Menumem… Arh!

Det hele endte med at Regis drak til han ikke kunne snakke laengere, hvorefter han blev sendt hjem i en taxa, og de andre gav efterhaanden ogsaa op. Tilbage sad 2 forbloeffede danskere, der havde drukket lige saa meget som alle de andre, men som var pinligt aedru…! Vi takkede Eric for en sindssygt underholdende aften, og gik i seng. 

Vi blev ogsaa inviteret til premieren paa et nyt stykke paa deres amatoerteater, den 30. october. Vi skal bare have anskaffet os et par jakker og slips, saa vi kan komme ind, men det har en af Eric’s andre venner lovet at hjaelpe os med.

Vi sidder lige nu paa vores gamle hostel, selvom vi ikke bor her laengere, men her ved vi at vi kan uploade billeder! Resten af dagen skal bruges paa at skaffe billetter til musicalen Chicago, som en af Erics venner gav os rabatkuponer paa igaar – ca. halv pris, og det kan man jo ikke sige nej til! Og iaften skal vi saa drikke farvel-pils med de tyske piger, da de rejser hjem imorgen. Indimellem de 2 ting skal vi vist nok ud af spise med Eric.

Hyg jer, hils omkring jer, og nyd efteraarsferien – dem af jer der har saadan en!