Thomas og Ølhår på afveje

Saa er vi atter hjemvendt fra de sneklaedte tinder!

Tirsdag nat/onsdag morgen stod vi op kl. 5, for at vi kunne naa at faa mest muligt ud af dagen. Desvaerre viste det sig at Hannah skulle have ordnet noget arbejde foer vi kunne tage afsted, saa det blev godt op ad formiddagen foer vi rullede ud af indkoerslen i Hannah og Jims store amerikaner-dyt, med baade tagbagagebaerer og en lille vogn bagefter til endnu mere bagage. Vi fastholder stadig at det var fordi Pernille skulle have hele sin garderobe med!

Frokosten blev indtaget paa Johnson’s Corner, et vaskeaegte amerikansk truck-stop, og efter ca. 5 timer koersel naaede vi saa Snowy Mountain Lodge i Wyomings bjerge. Og endnu en gang viste det her land sig fra sin bedste side, der var ganske enkelt smukt! Vi snakker store hytter i trae, dyrehoveder (pronghorn, deer, bisons) paa vaeggene, alverdens ting lavet af horn, en buldrende pejs i opholdsstuen – og julepynt og gran overalt! Her skulle vi saa frem til soendag sammen med en af Hannahs kolleger, Melinda, og hendes veninde, Litty. Vi fik os indlogeret saaledes at Hannah, Jim, Pernille, Melinda og Litty boede i den store hytte (med bad og rigtigt toilet), og de 2 unge vikinger (det er os)bosatte sig i den lille hytte, med vaskeaegte muldtoilet! Om aftenen lavede Pernille og Kristian risengroed til hele banden, det foeltes naesten hjemligt en overgang.

Torsdag var vi (drengene) med Jim ude paa en mindre hike i sneen – den blev dog ikke saa lang da Thomas havde faaet et par snesko stoerrelse FED! – hvilket resulterede i at de blev ved med at falde af… Dagen blev dog reddet af et ordentligt Thanksgiving-maaltid, komplet med kalkun, cranberry sauce og pie til dessert. Herefter gav ejeren, Dave, os en tur i kanen Vi blev trukket af verdens stoerste mulddyr… Om aftenen var der football i fjernsynet i faellesstuen, hvilket hoerer med til Thanksgiving-traditionen. Man spiser tidligt, ser bold og saa spiser man igen. Aegte amerikansk!

Fredag fyldte Kristian 20 aar! Vi fik morgenmad i restauranten, en ordentlig baljefuld amerikansk mad. Herefter tog vi paa en laengere tur op ad bjerget iklaedt snesko – der denne gang passede. Jim stod for “taxa-koersel” paa den lejede snescooter, men vi endte alligevel med at gaa ca. 10 km i nogle fantastiske omgivelser – og vi har billeder! Til aftensmad havde Jim medbragt sin egen pasta-ret-ting, som vi spiste med tortillas mens vi saa “The Mexican” i den store hytte. Og vi sang foedselsdagssang for Kristian! Senere kom Buff, en af de ansatte, og drak lidt oel – Jim havde selvfoelgelig soerget for at medbringe rigeligt til de toerstige danskere.

Loerdag var det en rigtig slappe-af-dag, der primaert blev tilbragt foran pejsen i faellesstuen. Vi spillede poker og “spoons”, en amerikansk udgave af “25-oere”. Hannah og Jim tog op i bjergene igen, men vejret var ikke ret godt og sigtbarheden var meget daarligere end dagen foer – vi var heldige at vi valgte den dag. Senere tog Kristian og Pernille med Hannah og Jim ud at lede efter dyr – de fik set masser af raadyr og hotellets trofaste raev. For baade Jim og Thomas blev det meste af dagen dog tilbragt i sengen, hoejst sandsynligt en mild influenza, der bestemt ikke blev bedre af den tynde luft – vi var ca. 8000 fod oppe. For de overlevende blev aftenen brugt paa mere poker og spoons, og blev sluttet af med Bad Boys 2 og oel – igen med Buff.

Soendag skulle vi hjem igen, og efter at have taget afsked med ejeren og Buff (der bad om vores email, han overvejer at moede os i Amsterdam) tog vi tilbage mod Colorado Springs. Paa vejen saa vi pronghorns i massevis, en “bald eagle” (den amerikanske nationalfugl, der kredsede om vores dyt) og en praerieulv. Hjemme hos Hannah og Jim bestilte vi kinesisk til aftensmad, hvorefter Hannah viste os et slideshow fra hendes foto-rejser i USA. Hvis i vil se noget af hendes arbejde, saa er hendes hjemmeside http://www.photocrafts.biz. Sidst paa aftenen gav Thomas et par numre paa guitar, hvorefter vi sagde paent farvel og tak til Hannah og Jim, der begge skulle afsted tidligt naeste morgen.

Nu gaar turen saa mod Las Vegas, hvor vi skal have et par overnatninger paa “Sin City Hostel” – det kan kun blive underholdende! Men foerst skal vi lige et smut forbi Melindas lavu og se hvordan hun bor i saadan en.

Vi skriver igen fra Las Vegas!

Hep hey!

Saa er vi endnu en gang i naerheden af civilisation, og det skal selvfoeligelig fejres med en post!

Onsdag tog vi afsted fra Annegrethe og Don, med retning mod deres hytte i Prescott. Don fulgte os derop, og om aftenen tog han os ud at spise paa en vaskeaegte saloon! Gaden den laa paa hed “Whiskey Row”, det siger vist alt om nabolaget…

Torsdag morgen stod vi tidligt op, spiste morgenmad og pakkede dytten, og ved 11-tiden satte vi kursen mod Grand Canyon, der laa ca. 5 timer fra hytten. Undervejs gjorde vi dog holdt ved Montezuma Castle, en nu forladt indianerby der er hugget ind i et bjerg! Det var rimelig imponerende, og det var jo skoent at faa strakt benene i det gode vejr… Ved aftenstid ankom vi til Grand Canyon Village, og vi naaede lige akkurat at se solnedgangen over vestsiden af “hullet”. Hamrende flot! Herefter fandt vi en campground i naerheden, hvor vi gav os i kast med at koge pasta i moerket paa vores fantastiske primus. Vi kunne ikke se noget som helst (hurra for vores 8 meter lange Maglite!) og det var rimelig koldt, saa allerede kl. 19.30 laa vi alle 3 i vores soveposer. Men vi sov nu ikke tidligt af den grund, Pernille holdt foerst op med at kaevle kl. 23!

Fredag stod vi op kl. 06 for at se solopgangen, og det var det hele vaerd! Desuden er det lidt sejt at kunne sige, at man baade har set en solopgang og en solnedgang over Grand Canyon, verdens stoerste hul i jorden… Omkring middagstid krydsede vi graensen til Utah, hvor vi adskillige gange maatte holde ind ved diverse “view points” for at tage billeder af det fantastiske landskab. Vi havde faaet en laerestreg efter gaarsdagens madlavning i moerke, saa allerede kl. 16 holdt vi ind for at lave mad, ude midt i en oerken. Her kogte vi ris og kylling, og efter et par forsoeg fik Kristian ogsaa styr paaa karrysovsen – haps! Efter at have spist drog vi videre for at finde et sted at overnatte, men det kom til at vare lidt foer vi fandt et sted vi havde lyst til at sove – steder som Hell’s Backbone, Sleepy Hollow og Saw Hill var ikke ligefrem tiltalende! Saa vi fik fornoejelsen af at koere rundt i komplet moerke, i nogle vanvittige sving i nogle vanvittige bjerge, nogle gange med en haeldningsprocent paa 10! I loebet af 3 timer kom vi forbi 2 “byer” (en by er, naar der er flere end 3 blikhuse samlet paa eet sted), men ved 20-tiden fandt vi en rigtig fin campingplads.

Loerdag sov vi helt til 8.30, og det varede ikke laenge foer en park ranger informerede os om at vi ikke havde betalt for at overnatte paa campingpladsen – vi havde simpelthen overset det i moerket! Men han var heldigvis meget forstaaende, og vi betalte uden at brokke os (primaert fordi han havde en pistol). Op ad formiddagen gjorde vi holdt ved en roenne ude midt i ingenting, hvor der stod “Coffee” paa et skilt. Her boede en far og hans soen, og selvom de ikke havde aabent, lavede de et par spande kaffe til os. Ved middagstid holdt vi ind ved siden af nogle roede klipper ude i oerkenen, og Kristian kunne selvfoelgelig ikke dy sig for at forsoege at klatre op. Efter meget moeje og besvaer kom han et lille stykke op, og endte med at lande i en kaktus da han hoppede ned! Vi lavede pasta ved et rest stop i Colorado, og efter en kop kaffe/varm chokolade paa en Starbucks hoppede vi i soveposerne, denne gang paa et rest stop hvor der var “overnight camping not allowed”. Unge rebeller, det er vi!

Naeste morgen, soendag, var der is paa indersiden af bilen da vi vaagnede. Samtidig holdt sheriffens bil mindre end 30 meter fra os, saa vi tog flugten! Det der med boeder, det synes vi er noget pjat! Efter en vellykket flugt bemaerkede vi, at vi faktisk var omringet af Rocky Mountains paa alle sider, og at der nu begyndte at ligge sne rundt omkring. Det er virkelig utroligt saa hurtigt landskabet kan aendre sig i det her land, fra oerken til sne! Vores destination var Hannah og Jim i Colorado Springs, og vi besluttede os for at koere igennem ski-byen Aspen paa vejen. Aspen var hamrende flot, men desvaerre var passet lukket da vi kom derop, saa vi maatte vende om igen og tilbage ud paa hovedvejen. Ved 17-tiden ankom vi til Hannah og Jims hus, et hus der overgaar al beskrivelse! 5-6 sovevaerelser, spa, jacuzzi, sauna, traeningsrum, en stue med en levende have og et sovevaerelse til HVER af de 3 traette travelers! Efter nogle tiltraengte bade og en affodring, blev der sendt nogle mails og set football foer vi smuttede til koejs.

Mandag morgen sov vi laenge, og da Hannah og Jim skulle arbejde sent begge 2, havde vi hele hytten for os selv indtil kl. 17. Men da Pernille ikke havde det saa godt, besluttede vi os for at tage en “off-day” - men er du tosset hvor fik vi set meget X-Files! Vi (fyrene) har fundet en Sci-Fi-kanal der sender X-Files fra kl. 6 til 16 hver dag, til Pernilles store aergrelse. Men der er altsaa 4-5 fjernsyn i den her hytte, saa hun ku jo bare gaa et andet sted hen! Lille syge pus, der var ingen naade! Da Hannah kom hjem, havde hun det ogsaa lidt skidt, saa vi 3 fyre tog paa The Red Lobster, hvor vi gik amok i en all-you-can-eat reje-ting, og lokale oel. Da vi kom hjem, kollapsede vi af maethed og gik i seng.

Tirsdag er foregaaet paa stort set samme maade som mandag, med den undtagelse at vi lige var et smut nede i Garden of the Gods, en ordentlig park med nogle store sten de har her i naerheden - et tidligere indianer-jagtomraade. Og saa har vi set rigtig meget X-Files! Og deres hund, Emily, har braekket sig og Kristian toerrede det op! Nu er Jim saa kommet hjem, og vi afventer yderligere ordrer mht. hvem/hvad/hvor vi skal spise iaften…

I nat engang drager vi mod Wyomings bjerge, op i vores lille knaldhytte, hvor vi skal vaere indtil soendag. Saa om vi skriver igen inden er usikkert, men hav det godt til vi kommer tilbage igen! (og saa ikke eet sekund laengere!!)

Godmorgen, godmiddag og godaften.

Som vi skrev sidst, tog vi et lille smut op paa det lokale bjerg, Mt. Lemmon. Vejret var rigtig godt, og vi noed den skoenne udsigt. Vi tog turen helt til toppen (9050 fod), og fik taget en masse billeder.

Ved aftenstide tog vi downtown, for at se lidt paa den lokale musikbutik, Chicago Music Store. Den var gigantisk stor, men til gengaeld lige saa rodet! Der var alt muligt musikudstyr – bogstaveligt talt fra vaeg til vaeg og fra gulv til loft… Herefter tog Annegrethe og Don os med ud at spise paa en mexicansk restaurant. Thomas svaerger at han kunne se et staerkt, hvidt lys paa et tidspunkt, men det smagte godt! Og serveringen var ogsaa udemaerket – Thomas og Kristian bestilte almindelig cola, og fik fluks serveret rom og cola! De kaster jo naermest alkohol efter os herovre!

Tirsdag var vores dovne-dag, der primaert blev brugt paa at vaske toej og nyde det gode vejr. Vi var ogsaa ude at ordne lidt provianter til turen (rugbroed, smoer og saltstaenger), og om aftenen tog vi allesammen til en forelaesning paa det lokale universitet, om miljoets indvirkning paa spredning af sygdomme – rigtig spaendende!

Idag, onsdag, er det blevet tid til at tage afsked med vores vaerter – eller ihvertfald halvdelen af dem. Don tager nemlig med os noget af vejen, og overnatter sammen med os i en hytte de ejer naer Flagstaff, hvilket ligger lige paa vores rute mod Grand Canyon. Og da det er ved at blive rigtig, rigtig koldt om natten efterhaanden, siger vi ikke nej tak til en overnatning under et tag. Vi har lige indtaget en ordentlig amerikansk morgenmad, med pancakes og sausage, saa nu skulle vi nok kunne klare os til aftensmadstid!

Mht. planerne for de kommende dage, saa er der sket noget ret fantastisk! Den anden aften, da Annegrethe og Don havde et mindre middagsselskab, moedte vi Hannah Rasmussen Rhodes, der er gift med en amerikansk mand og bor i Colorado. Hun har boet herovre i 23 aar og er amerikansk statsborger, men taler stadig flydende dansk. Hun inviterede os, uden at toeve, til at tilbringe Thanksgiving hos dem. Og ikke nok med at de bor i verdens stoerste hus i Colorado, for foden af et 14.000-fod hoejt bjerg – nej nej, vi er skam inviteret med paa weekendtur til Wyomings bjerge, hvor vi allesammen skal holde Thanksgiving i en hytte. Det bliver en weekend med snescootere, snesko og ski! Saa d. 19 ankommer vi hjemme hos dem, tilbringer et par dage der, og tager sammen op til hytten herefter. Vi planlaegger at vare tilbage igen omkring soendag d. 26, medmindre vi bliver aedt af en bjoern deroppe!

Denne tur afloeser saa den planlagte tur til Hawaii – for Hawaii bliver nok liggende, det her er et once-in-a-lifetime tilbud. Og vi glaeder os!  

Men nu vil vi smutte igen, vi skal snart til at afsted. Naeste gang vi skriver, har vi hoejst sandsynligt set Grand Canyon – saa kryds fingre for at vi ikke falder i!

Haps!

Ha, vi er stadig i live! Saa let slipper i ikke for os…  

Nu er det jo efterhaanden et stykke tid siden vi postede sidst, saa for at goere det hele saa overskueligt som muligt, saa starter vi da bare hvor vi slap! 

Torsdag vaagnede vi i Arkansas, til noget dejligt varmt vejr. Vaek var de graa skyer der havde fulgt os de sidste dage, og istedet kunne vi nyde en blaa himmel og sommervejr, midt i november. Herligt! I Tennesee naaede vi Interstate 40 West, vejen der skulle foere os hele vejen over paa vestkysten. Tennessee var utrolig flot, og fordi klimaet var noget varmere end laengere nordpaa, var der stadig masser af blade paa traerne, i alle efteraarets farver. Tennessee er jo countrymusikkens vugge, og som vores egen lille hyldest hoerte vi KUN countrymusik mens vi var der – og vi kan allerede flere af sangene udenad! Vi gad ikke fast-food til aftensmad, saa vi fandt et truckstop der serverede baby-back ribs, og efter en ordentlig skudefuld af dem fortsatte vi med at jage den nedgaaende sol over horisonten.  

Fredag morgen vaagnede vi, rystende af kulde! Vi har senere faaet forklaret at de store temperatursvingninger er helt normale i oerkenomraader. Og terraenet var godtnok ogsaa begyndt at ligne oerken mere og mere! Vaek var Tennessees store traer og frodige bjerge, og istedet var der bare en uendeligt lang horisont af sand og stoev. Der blev laengere og laengere mellem byerne, og flere og flere af husene begyndte at bestaa af blik! Alligevel var turen gennem New Mexico utvivlsomt noget af det flotteste vi nogensinde har set. Den bagende varme, stoevet, bomuldsmarkerne, strudsefarmene, kaktusserne, faengslerne i vejkanten og de gigantiske bjergkaeder vi keorte igennem i New Mexico overgaar al beskrivelse… Og til tonerne af The Doors kunne vi saa nyde den perfekte kulisse til en roadtrip!  

Loerdag var mere af det samme, heldigvis. Her bevaegede vi os vaek fra 40’eren og laengere sydpaa, paa vej mod Tucson, Arizon. Undervejs indkoebte Kristian noget nyt legetoej, i form af et haandtag med 3 paamonterede knive, ala wolverine. Spoerg lige om han var lykkelig! (billeder skal nok foelge senere)… Og vi saa ogsaa en levende beostaer! (og saa blev Kristian ENDNU MERE lykkelig!!!) (Thomas var bare mildt ligeglad…) Men hvorfor i alverden vil I til Tucson, spoerger i saa! Jo, formaaelet med at tage derned var enkelt; vi skulle goere vores roadtrip-duo til en trio! Her ventede Pernille hos noget familie, og vi var blevet spurgt om hun ikke kunne joine os i lidt west coast sightseeing, og samtidig var vi blevet inviteret til at tilbringe et par dage hos familien. Her ankom vi ved 14.30-tiden, og efter begge 2 at have vaeret i bad (for foerste gang siden mandag) kunne vi igen naerme os civiliserede omraader med god samvittighed. Vores nye vaertsfamilie er Annegrethe og Don (gaet hvem af dem der er dansk!), et rigtig hyggeligt aeldre par. De havde inviteret en masse venner over til aftensmad og menuen stod paa flaeskesteg! Haps haps haps siger vi bare! Efter gaesterne var taget hjem, tog vi alle 3 i Blockbuster og lejede ”Hitchhiker’s Guide to the Galaxy”, men ingen af de 2 herrer kunne klare mosten – vi faldt i soevn!  

Soendag morgen tog Thomas med Annegrethe og Don i kirke – og hoerte en dommedagsprofet fortaelle om hvordan vi allesammen vil doe af en skraekkelig epidemi! Meget god start paa dagen… Men det blev rettet op igen, da vi fik rugbroed, sild og leverpostej til frokost! Om eftermiddagen tog vi paa en mindre hike i Sabino Canyon, der ikke ligger ret langt fra Annegrethe og Dons hus. Og selvfoelgelig gik Thomas ind i en kaktus!Om aftenen var vi til moede i Tucsons dansker-klub, hvor vi blev underholdt med boernerim og molbohistorier. Vi vil lige understrege det surrealistiske i at tage hele vejen til Tucson for at hoere molbohistorier!! Thomas havde aftenen forinden lovet at han ville spille et stykke dansk musik – med tilhoerende sang, og den fik saa klaveret passede, med ”Jeg Ser De Boegelyse Oer”. Kristian og Pernille var som det perfekte foraeldrepar – Kristian fik taarer i oejnene og Pernille filmede. Moedet var faerdig ved 21-tiden, og efter at have hilst paa samtlige deltagere tog vi hjem og snakkede til midnat. 

Idag, mandag, har vi sovet laenge – men ikke laengere end at vi kunne spise morgenmad med Annegrethe og Don. Nu skal vi saa afsted mod Mount Lemmon (og ja, det staves med to L’er), hvor vi vil op paa toppen og kigge lidt.  

Hyg jer – det goer vi! 

Magrathea!!!Yes it is, it’s Magrathea!!!!

Nu er vi for alvor i gang med at rykke mod vestkysten, og Vicky er blevet sat i arbejde.

Vi drog videre fra Syracuse mandag aften, holdt en kort spisepause paa Burger King, koerte til kl. 23 og overnattede paa et Rest Stop i Pennsylvania. Rest stops er gratis, og bliver isaer brugt af truck drivers der skal overholde deres hviletider. Og af os, fordi vi er lige saa seje som truck drivers!

Naeste morgen kl. 10 startede Kristian dagen med “den bedste morgenkaffe NOGENSINDE!” fra en automat. Mmm, smagen var Irish.. God start!

Herefter koerte vi videre vestpaa og tilbragte hele tirsdag paa vejen, til tonerne af Ramones og Rammstein. Vi er ogsaa begyndt at hoere amerikansk radio, alt fra hip-hop til kristen rockmusik – og endda ogsaa “Hakuna Matata”. Men jo laengere sydpaa vi kommer, jo mere country bliver det…!

Ved 21.30-tiden gjorde vi igen holdt for natten ved et rest stop, denne gang i Kentucky. Maaske lyder det kedeligt at tilbringe en hel dag i en bil… Men for det foerste er det ikke en bil, det er en van, og for det andet saa er omgivelserne noget helt andet end vi er vant til derhjemmefra. Terraenet skifter konstant, og der er ikke noget flottere end at koere over en satans stor bro med skov saa langt oejet raekker, eller igennem en storby ved nattetid – Cincinattis skyline kan anbefales!

Her til morgen checkede vi olie, bremsevaeske osv. paa dytten, og det hele var fint.  Vicky koerer som en droem, hun klager sig ikke over det til tider stejle terraen – og saa ved hun hvad vi kan lide! Hver morgen, naar hun har koert ca. 15 minutter, begynder hun nemlig at dufte af oel…. I starten troede vi at der var bryggerier overalt, men det er altsaa hende!

En sjov ting ved at koere laengere og laengere ud i ingenting (dvs. vaek fra New York), er at personalet paa fastfood-restauranterne skifter drastisk! I storbyen var det ene sorte, unge mennesker der arbejdede paa f.eks. McD, mens det her er ene gamle koner der staar og svinger fritterne… Jiiihaww!!

Dagens plan er at komme saa langt sydpaa, at vi naar til Nashville. Her kan vi nemlig komme ud paa 40′eren, der foerer os direkte vestpaa til Arizona, hvor vi skal moedes med Pernille engang.

Vi er blevet raadet til at fokusere paa de 2 kyster, naar vi nu ikke har mere tid end vi har. Isaer vestkysten, hvor vi finder L.A, San Diego, San Fransisco og selvfoelgelig Las Vegas og Hawaii. Saa nu tager vi nogle lange traek for at komme derover hurtigst muligt.

Indtil nu er vi koert igennem New York, Pennsylvania, Ohio og pt. er vi som sagt i Kentucky. Nu mangler vi saa kun Tennesee, Arkansas, Oklahoma, Texas og New Mexico, foer vi naar til Arizona. For lige at give et billede af hvor stort alt det her er, saa har vi indtil nu koert over 1500 km siden mandag aften. Og vi hygger os med det!

Haaber ogsaa i hygger jer, vi skal back on the road. (pt. er vi paa et Best Western Hotel, hvor de tror at vi bor – saa vi bruger computeren gratis!!!)

 Hej hej!

Saa kan det nok lige vaere at der er sket ting og sager siden vi sidst skrev!

Torsdag aften tog Emily os med ned til det naerliggende dorm, hvor flere af hendes venner bor. Her moedte vi Caitlin, Pistol-Pete, Marc og endnu flere mennesker som vi ikke rigtig saa igen eller kan huske navnene paa. Dejlige mennesker alt i alt, og vi brugte aftenen paa at se lidt zombiefilm og Fight Club. Vi kom hjem sent om aftenen, og gav os til at se May, en film om en ung pige der samler sin egen dukke af menneske-dele. Thomas valgte dog at bruge aftenen paa at skrive lidt mails! 

Fredag sov vi laenge, som saedvanligt, og da vi stod op havde Natalie lavet blueberry muffins. Haps! Henad paa eftermiddagen kom Caitlin og Pistol-Pete paa besoeg, og sammen gav vi os til at se Hitchhiker’s Guide To The Galaxy og spise is. Da filmen var ovre, koerte vi allesammen en tur i vores dyt, ud at se lidt paa byen sevaerdigheder… Der var ikke meget at se, men til gengaeld var det rigtig koldt! Den her by er tilsyneladende mest kendt for at have en bro med kuloert lys paa… Vi spiste allesammen aftensmad hjemme hos fam. Kouterick, og ved 20-tiden tog vi tilbage til det dorm hvor vi var aftenen foer, udstyret med oel Emily’s aeldste storesoester havde koebt til os. Her brugte paa at drikke og see Aqua Teen Hunger Force, hvilket uden tvivl er den maerkeligste tegneserie man paa nogen maade kan finde! Herefter tog vi videre til en vaskeaegte college-party, vores foerste af slagsen! Det var som taget direkte ud af en American Pie-film, med roede krus og det hele… Entreen var 5 dollar, til gengaeld havde vi gratis oel hele aftenen. Hvis nogen proevede paa det i Danmark, ville de uden tvivl gaa konkurs, men amerikanere er virkelig ikke gode til at drikke.

Der gik ikke 5 minutter foer vi var med i et drikkespil med en masse mennesker vi ikke kendte, der allesammen hurtigt fandt ud af at vi ihvertfald ikke var amerikanere. Taberen af oelspillet skulle – og hold nu fast – BUNDE en oel!!!! Vi blev ved med at spoerge ind til hvorfor folk gik saadan amok over det, og om det eventuelt var andre folks rester – eller urin -, men det var bare en ganske almindelig oel. Og den stakkels fyr der skulle drikke saa helt overvundet ud. Saa for at vaere solidarisk bundede vi vores oel sammen med ham.

Da vi kom hjem gav vi os til at se Muppet Treasure Island, men folk faldt hurtigt i soevn eller gik i seng.

Loerdag skulle vi paa en mindre roadtrip, til Niagara Falls og Rock and Roll Hall of Fame i Cleveland. Emily skulle dog paa arbejde indtil kl. 16, saa eftermiddagen havde vi for os selv i huset. Kristian saa Moulin Rouge, og Thomas saa en John Mayer-koncert paa internettet. Ved 17.30-tiden drog vi alle 3 ud i moerket, med retning mod Niagara-vandfaldene. Her ankom vi sent om aftenen, men moerket gjorde ikke den store forskel da der er lys over det hele, og projektoerer til at oplyse vandet. Det var rigtig flot! Vi koerte lidt vaek fra turist-omraadet, og fandt en stoerre parkeringsplads i udkanten af byen hvor der allerede holdt en van i forvejen, og her slog vi lejr for natten.

Naeste morgen, soendag, besluttede vi os for lige at se vandfaldene i dagslys foer vi tog videre, saa vi ogsaa kunne faa taget lidt billeder. Herefter gik turen til Cleveland, Ohio, hvor Rock and Roll Hall of Fame ligger. Vi ankom her ved 14-tiden, efter ca. 4 timers koersel, og paa vej dertil var vi lige ved at koere et egern over! Og vi saa en baeverunge! Hall of Fame er en kaempe glaspyramide i 7 etager, hvor der er udstillet alverdens ting fra kendte musikere gennem tiderne. Vi kan i flaeng naevne John Lennons klaver, Jim Morrisons spejderuniform og det skolepigekostume Britney Spears bar i videoen til “Hit Me Baby, One More Time”. Endvidere er museets etager delt op i tidsperioder, saa vi startede med rockmusikkens roedder i blues og langsomt bevaegede os op til idag.

Aftensmaden blev indtaget paa Burger King, hvor Kristian blev udstyret med en ordentlig spand kaffe til den 6 timer lange tur hjem. Men vi er satme gode til at roadtrippe, vi kedede os overhovedet ikke – bare vi har musik, saa koerer det! Vi fik os stoerre forskraekkelse, ca. en halv time foer vi naaede hjem. Kristian havde bemaerket at der laa adskillige store doede raadyr i vejkanten, men tilsyneladende var de ikke doede allesammen! Pludselig loeb et satans stort raadyr lige ud foran bilen, og det var med noed og naeppe at vi undgik at ramme det. Det var lige lovlig spaendende…!

Idag er vores stoerste bedrift at se Muppet Christmas Carol med Emily, Natalie og Aurora -  og nu er julestemningen lige ved at sprede sig! Emily lavede frokost, bestaaende af cheesesandwiches og tomatsuppe, og pt. er vi saa i fuld gang med den sidste planlaegning af turen, inden vi drager videre sydpaa idag.

Catch you on the flip side!

De foerste roede krus!

Caitlin og Marc

Aftensmad med Emily, Caitlin og Pistol-Pete

Roadtrip!!!

Emily i droemmeland

Rock and Roll Hall of Fame

By the way, saa skal det lige naevnes at for at faa plads til nye billeder, saa er vi noedt til at slette nogle af de gamle. Beklager!

Hi everybody!

Saa er vores tid i New York ovre, og det blev rundet af paa glimragende vis – med den store Halloween-parade! Vi tog downtown ved 19-tiden og brugte et par timer omringet af 2.5 millioner festklaedte mennesker foer vi vendte hjemad mod vores hostel. Men foerst skulle vi lige et smut forbi vores stamvaertshus og sige paent farvel til folk. Og Danielle, transvestit-bartenderen, insisterede paa at give Kristian sit telefonnummer paa en serviet. Nuttet!

Naeste morgen stod vi tidligt op og tog til Grand Central Station, hvor vi sprang paa et tog mod Peekskill, hvor vores dyt stod og ventede. Vi brugte et par timer paa at faa underskrevet de sidste papirer, og faa lidt instruktioner i hvordan vi checker oliestatus osv, og ved 12.30-tiden koerte vi ud paa vores foerste, amerikanske highway, til tonerne af AC/DC’s “Highway To Hell”! Vi har selvfoelgelig medbragt roadtrip-musik i vilde maengder, vi er skam godt forberedt…
I vores soegen efter fastfood kom vi desvaerre til at dreje af et forkert sted, og efter 1 times koersel endte vi tilbage hvor vi startede. Dumme, dumme fastfood!

Men vi kom hurtigt paa ret kurs igen, og kl. 19 rullede vi ind i familien Koutericks indkoersel i Baldwinsville, Syracuse. Her skal vi bo weekenden over, i selskab med Emily og Natalie, deres foraeldre, Natalies datter, Aurora, paa 18 maaneder – og hunden, Sam.

Idag sov vi laenge, og lallede rundt det meste af formiddagen indtil vi besluttede os for at vi havde lyst til kinesisk mad. Det koerte vi saa ud og fandt sammen med Emily, og spiste det nede ved soen sammen med en flok draeber-maager! Eftermiddagen er indtil nu blevet brugt paa at se Family Guy sammen med Natalie, Emily og Aurora - og saadan maa den egentlig gerne fortsaette…

Og til slut skal det lige naevnes at vi nu er begyndt at faa en masse trafik paa vores blog fra diverse soegemaskiner, og det synes vi selv der er ret sejt! Som tidligere naevnt saa dukker vores side op i Google naar man skriver “fest central park danmark”, men vi har ogsaa haft besoeg af folk der har soegt paa “haps nu skal vi ha snaps” og  “verdens fede so”. Og soeger man efter “kinesiske oste” paa Google, saa er vi faktisk nr. 4!!

Vores dyt!

… Deraf navnet

Hvem sagde trucker??

Aurora… Nuuuuh!!!