Thomas og Ølhår på afveje

Mandag (d. 27.) forlod vi Hannah og Jim efter en utrolig god uge. De to glemmer vi ikke foreloebigt! Vi har virkelig vaeret heldige paa den her tur mht. de folk vi har moedt – alle har aabnet deres doere, vaeret venlige og hjaelpsomme og interesserede i hvad vi egentlig var for nogle… Inden vi satte kursen mod Las Vegas, skulle vi lige et smut forbi Melinda (som vi havde tilbragt Thanksgiving med i Wyoming). Hun havde inviteret os et smut forbi saa vi kunne se hvordan hun boede. Der er nemlig det specielle ved Melindas hus… At det slet ikke er et hus, det er et telt! Naermere betegnet en yurt, ligesom mongolerne (dem fra Mongoliet, altsaa!) boede i engang. Det var rimelig sejt! Om aftenen holdt vi ind ved en tankstation i en lille by ved navn Montrose, et eller andet sted i Colorado, for at fylde benzin paa. Men saa gik det galt – Vicky ville ikke starte igen…! Folkene paa tankstationen gav os lov til at sove paa deres parkeringsplads natten over, saa vi kunne kontakte den naerliggende mekaniker naeste dag. Vi ringede selvfoelgelig ogsaa til Ernest (bilens ejer), der med tysk grundighed konstaterede at, jep, bilen ville sgu ikke starte!

Naeste morgen stod vi op kl. 7 for at vaere klar naar mekanikeren aabnede, men han havde desvaerre ikke tid foer henad paa eftermiddagen forklarede han. Ydermere kunne hans overdimensionerede sekretaer informere os om at der var en massiv snestorm paa. Damn! Men vi gav ikke op! Ved et utroligt lykketraef viste det sig, at der laa 3 mekanikere ved siden af hinanden, saa vi gik simpelthen fra doer til doer til vi fik bid. To virkelig rare fyre fra Good Shepherd Auto indvilligede i at kigge paa den (Good Shepherd var ikke bare en fancy navn – vi snakker taepper med lam, bibelcitater paa vaeggene, bibler og kirkemusik i jukeboxen osv, osv). Det viste sig at vi havde en loes starter, og efter chef-hyrden havde snakket med Ernest (og konstateret at han godt kendte ham og hans biler) ville han goere det gratis! Det tog en halv times tid, vi takkede virkelig mange gange, fik en “God bless you” med paa vejen, og saa gik den vilde roadtrip ellers igen! Vi krydsede et lille mountain-pass i et meget, meget roligt tempo pga. sneen, og efter en lille time naaede vi ud paa hovedvejen mod Vegas. Herfra gik det stille og roligt ud af Colorado, gennem Utah og ind i Nevada. Og saa blev det spaendende! Vi blev simpelthen “pulled over” af Nevada Highway Patrol, altsaa politiet. En vaeldig rar betjent informerede os om, at vores bagerste nummerplade ikke var belyst, og at Kristian lige havde foretaget en hasardet overhaling – han glemte at blinke. Efter lidt snak frem og tilbage og udveksling af papirer – og efter at vi havde forsikret ham om vi hverken havde ulovlige vaaben, stoffer eller indsmuglede penge i store maengder i dytten – lod han os slippe med en advarsel. Puh! Over 60 miles (1 mile er 1.6 km) fra selve Las Vegas begyndte vi at kunne fornemme at noget stort var under opsejling. Ude i horisonten lyste himlen simpelthen op! Og lad os slaa fast med det samme: skal man koere ind i Vegas for foerste gang, saa skal man goere det om natten, det er simpelthen smukt! Vi fandt hurtigt vores hostel, moedte et par andre danskere i receptionen, saa lidt film i faellesrummet sammen med en englaender, og saa smuttede vi ellers til koejs.

Onsdag morgen stod alle mand tidligt op og gik i bad. Morgenmad var inkluderet i hostel-prisen, og der moedte vi en ny ven: Vegemite Guy! Han var britisk, men kunne godt lide vegemite (verdens mest ulaekre, syrlige, gaerede, frugtpasta fra Australien) paa sin toast. Men udover det var han en fin fyr! Herefter gik vi en tur paa “The Strip”, langs de mange kasinoer, hoteller og wedding chapels. Vi ledte efter en shooting range vi havde set en reklame for, hvor vi kunne faa lov til at affyre fuldatomatiske guns, men istedet kom vi forbi et sted ved navn Diversity Tattoo. Her endte Pernille og Kristian med at faa sig henholdsvis en lille og en stor kropsudsmykning – Pernille fik tatoveret VHS (fordi hun hader dvd’er!) paa venstre skanke, mens Kristian nu har en 35×20 tatovering paa hoejre skulderblad af en engel og en djaevel der haenger halvvejs sammen og forsoeger at slippe fri fra hinanden. Fyren der pyntede dem hed L.J, og hans arbejde kan ses paa http://www.myspace.com/hellj. Kristians tatovering tog 3 timer, saa Pernille og Thomas fordrev ventetiden med at se paa loever i MGM Grand Casino, besoege baade en M&M-butik og en Coca Cola-butik langs The Strip, samt fare vild i Caesar’s Palace. Om aftenen snuppede vi en rib-buffet paa Frontier Casino, og kl. 22.30 sad de to herrer klar til at se Bite, et vampyr-burlesque-danse-synge-svinge-i-kaeder-cabaret rockshow. Halvvejs under showet hev nogle af de kvindelige vampyrer 6 tilskuere op paa scenen, og blandt dem var ingen ringere end Vegemite Guy! Vi fandt ham efter showet, og saa fulgtes vi sammen hjem til vores hostel. Her drak vi en oel sammen mens vi saa Clerks 2.

Torsdag checkede vi ud fra Sin City Hostel igen, og koerte et smut forbi Hoover Dam. Vejret var rigtig godt, saa vi gik en tur langs den, hvorefter vi vendte tilbage til Las Vegas, spiste frokostbuffet paa et kasino, og satte kursen mod San Francisco. Ved 21-tiden holdt slog vi lejr for natten midt i Death Valley, indehaveren af USA’s varmerekord (i sommermaanederne, selvfoelgelig).

Naeste morgen kunne vi rigtig se hvor smuk dalen egentlig var. Fuldstaendig oede, uendelig veje i horisonten, gigantisk bjerge paa alle sider, og skilte hvor vi blev anbefalet at slukke for vores aircondition – simpelthen fordi bilen ellers ville overophede. Der er adskillige doedsfald i Death Valley hvert aar, naar dumme turister vover sig derind i sommerperioden. Men med omraadenavne som Devil’s Cornfield og Devil’s Golf Course, maa det da ogsaa siges at vaere et sejt sted! Og naar man koerer ind, lyder velkomsthilsnen paa betalingsstanderen: “Welcome to Hell’s Gate! Press Start to enter.” Om eftermiddagen tog vi i carwash – det pyntede gevaldigt, men der fossede vand ind fra alle sider. Heldigvis havde Kristian hugget en hel rulle toiletpapir fra et toilet i Death Valley, saa det kunne vi toerlaegge dytten med. Kristian forsoegte sig ogsaa med honningristet beef jerky – det var ikke den store succes! Om aftenen lavede vi pasta ved en lille flod, og i Reno koblede vi os paa Interstate 80, der skulle os hele vejen til San Francisco. Henad paa aftenen holdt vi ind ved et rest stop naer Sacramento hvor vi overnattede.

Idag er det saa loerdag, og vi sidder pt. paa Amsterdam Hostel, midt i San Francisco. Vejret er fantastisk, der er palmer og byen er utrolig smuk! Derudover er vores hostel rigtig, rigtig fint, og vi har gratis internetadgang og morgenmad. Her skal vi saa vaere 3 naetter, og vi kan naesten ikke vente med at komme ud at udforske byen!

Derudover skal det naevnes at vores rejsedatoer nu ligger fast: d. 30. december flyver vi fra Los Angeles til Amsterdam, og vi kommer saa helt hjem til Danmark d. 15. januar. Pernille kommer selvfoelgelig hjem den 12. december.

Efter lidt skriveri frem og tilbage med Carl Mehr (som Thomas kender fra sine 2 sidste ture i USA med koret), er vi nu blevet inviteret til at fejre jul hos ham og hans kone i San Diego. Det bliver rigtig godt!

Ha’ det rigtig godt til vi skrives ved igen!