Gemt under: USA
Ohoej derhjemme! Saa er det endnu en gang blevet tid til stoerre beretning om alt det vi har lavet det sidste stykke tid.
Loerdag den 2., hvor vi jo ankom til San Francisco, brugte vi dagen paa at se os lidt omkring downtown. Vi saa bl.a. en lille sort knaegt give den gas med breakdance paa torvet, og vi kom forbi den rigtige julemand! Han sad inde i et mall og tog mod oensker fra boern, ligesom i alle filmene. Om aftenen besluttede vi os for at tage i biografen for at se den nye James Bond-film, og vi blev ikke skuffede – fed film! Dvs. Kristian blev lidt skuffet over de nachos han koebte – naar man siger “med det hele”, forventer man ikke at de mener ALT…! Ost, salsa, crème fraiche, guacamole OG oliven, simpelthen tvaeret over det hele i enorme maengder. Proev at bestille en stor poelsemix med det hele paa Nytorvs-grillen, saa ved i hvad vi mener. 
Dagen efter sov vi laenge, og saa tv endnu laengere. Der blev bare ved med at komme fede film! Om eftermiddagen tog vi saa ned i byen og kiggede lidt mere paa butikker, og om aftenen bestilte vi pizza og saa film igen. Fed dag!
Mandag besluttede vi os for at tage et smut ud i Muir Woods, en nationalpark ca. 20 miles fra San Francisco, hvor man finder de gigantiske redwood-traer. Om aftenen lavede vi pasta i koekkenet paa vores hostel, men det smager bare ikke af det samme naar det ikke er lavet bag en bil!
Tirsdag den 5. forlod vi saa San Francisco igen, og begav os afsted mod Los Angeles. Vi valgte at koere langs Route 1, istedet for den store freeway. Route 1 er meget mindre, meget aeldre veje, men der er langt mere at se paa vejen. Flere steder koerer vejen paa en klippeside lige ud til vandet, og med solen i ryggen var det virkelig, virkelig flot. Dagens investering bestod i et nyt benzindaeksel til Vicky, eftersom vi glemte det daeksel der fulgte med paa en tankstation i Colorado (og det lugtede ikke saa godt naar hun saa skvulpede over). Lidt foer solnedgang kom vi til en strand, hvor elephant seals (saelerne med de store naeser) kommer til hvert aar for at parre sig. Og heldigvis for os er det netop parringssaeson nu! De laa overalt, helt oppe paa stranden og dovnede, og vi fik nogle fede billeder. Aftensmaden blev klaret paa en diner, og ved 20-tiden naaede vi saa vores naeste stop: Solvang, den danske hovedstad i USA. Lige pludselig skiftede vejnavnene til Atterdag Road og Moelle Road, og husene begyndte at have bindingsvaerk! Vi besluttede os for at finde en campingplads eller lignende, hvor vi kunne slaa lejr for natten og saa se det hele i sollys naeste morgen. Vi spurgte en fyr paa en tankstation om vej til en campingplads, men han udbroed at vi da ihvertfald ikke skulle betale for at sove nogle steder i USA – her maatte man nemlig holde og sove overalt! Vi er ikke sikre paa at politiet ville vaere enige med ham i det, men han endte med at tilbyde os at vi kunne sove paa deres parkeringsplads, og det tog vi selvfoelgelig imod.
Naeste morgen, onsdag, skinnede solen fra en skyfri himmelm, og vi vaagnede op i noget der mest af alt mindede om Danmark for 50-100 aar siden – paa den gode maade! Moeller paa hovedgaden, bindingsvaerk, danske flag fra husmurene, og storke (godtnok af plastic) paa tagryggene. Vi spiste traditionel dansk morgenmad paa Olsens Bageri og Conditori, hvem skulle have troet at man kunne savne rundstykker saadan! Herefter gik vi rundt i byen og kiggede paa de mange smaa butikker, blev vist rundt i en antikbutik og gik paa rov i en aegte slikbutik ved navn Ingeborg’s. Ved middagstid gik vi om til H.C. Andersen-parken (paa vej passerede vi skolen og kirken – selvfoelgelig i dansk design), hvor vi satte os paa baenkene og noed solen i et par timer. Kristian havde investeret i Magical Jellybeans, dem fra Harry Potter, og dem havde vi meget sjov med! Med smagsvarianter fra kirsebaer og groent aeble til opkast, regnorm, oerevoks, raadne aeg, jord, saebe, sardiner og graes, kunne det naesten ikke undgaa at blive underholdende! Senere paa dagen gik vi en tur rundt paa det lokale marked, hvor vi koebte en spand jordbaer. Om aftenen skulle vi selvfoelgelig have god, dansk mad, saa vi tog paa The Red Viking. Og her besluttede vi os saa for at holde vores helt egen julefrokost! Saa vi gik i lag med hakkeboeffer, brun sovs, roedkaal, Carlsberg og akvavit, haps for en snaps! Herefter smuttede vi forbi den lokale liquor store og koebte et par sixpacks (Carlsberg, selvfoelgelig), og saa smuttede vi tilbage i bilen og spillede kort til vi blev for traette.
Torsdag den 7. var dagen vi ankom til “Sunny L.A.”, og det er ikke uden grund at byen har det tilnavn – her er ca. 325 soldage aarligt! Og selvfoeligelig skinnede solen ogsaa over os da vi rullede ind i Vicky, ned af de lange alleer med palmer i vejsiden og det hele. Uden de store problemer fandt vi vores naeste Servas-vaert, Heather Halperin. Hun var en soed lille joedisk dame med flammende roedt haar og en virkelig positiv instilling til alting – fin dame! Det foerste vi gjorde hos hende var, som saedvanligt, at gaa i bad, og efter et lille hvil begav vi os saa mod Santa Monica Beach. Saa den 7. december trissede vi altsaa rundt paa molen ved Santa Monica Beach i straalende solskin, omgivet af solbrune mennesker der fraesede rundt paa cykler eller rulleskoejter, eller spillede beachvolley i det varme sand. Skoent, men ikke saerlig julet…! Til slut gik vi en tur langs vandet mens solen gik ned, og herefter smuttede vi tilbage i bilen og koerte tilbage til Heather. Desvaerre ramte vi myldretiden, saa det tog lige halvanden time istedet for en halv… Da Heather kom hjem fra arbejde, tog vi allesammen ud og spiste vietnamesisk, og til dessert tog hun os med til et lille sted der serverede persisk is! Groen te, mango og rosenvand var blandt smagsvarianterne. Det var specielt, men rigtig godt. Herefter tog Heather os med paa en hel tour i Los Angeles, altsammen fra bagsaedet af hendes bil. Hun koerte os rundt i Beverly Hills, Sunset Strip, Rodeo Drive og Hollywood, forbi The Walk of Fame (hvor fortovet er belagt med stjerner med navne paa skuespillere, sangere etc. der har bidraget til Los Angeles’ underholdningsindustri) og forbi Graumann’s Chinese Theater (hvor de kendte har efterladt hand- og fodaftryk i cementen udenfor). Det var virkelig en god maade at faa et overblik over Los Angeles paa, og en god appetitvaekker til hvad vi skal lave den naeste uges tid.
Fredag den 8. sov vi laenge, og da vi endelig stod op tog vi saa ned til The Walk of Fame igen, denne gang for rent faktisk at gaa rundt langs stjernerne. Derudover ligger der en masse fede butikker dernede, og det var ogsaa underholdende at se gadeartisterne optraede. Undervejs blev vi tilbudt at komme med i publikum paa et tv-show, MAD-tv, og det sagde vi selvfoelgelig jatak til! Vi havde et par timer inden showet startede, saa vi tog paa Hooter’s og fik frokost. Herefter begav vi os mod studiet, og inden laenge befandt vi os midt i et vaskeaegte tv-studie, i fuld gang med en briefing om hvordan saadan noget fungerede. MAD-tv er et sketch-show, lidt ala Saturday Night Live, hvor scenerne optages foran et live publikum (i dette tilfaelde os) og vi skulle saa simpelthen vaere daaselatter! Saa den 3. januar, naar MAD-tv sender deres nytaars-special paa Fox-Network, vil man kunne hoere vores fantastiske latter og – hvis man er heldig – maaske ogsaa fange et glimt af os under introen, hvor de filmede publikum!
Loerdag morgen spiste vi morgenmad med Heather, hvorefter vi tog afsked med hende og drog videre mod vores sidste Servas-vaert i denne omgang, Nancy Brashears. Nancy var desvaerre ikke hjemme da vi kom, saa vi brugte et par timer paa at kigge paa butikker og faa lidt mad, og ved 15-tiden dukkede hun saa ogsaa op. Hun havde vaeret til en julefest der var trukket ud, og undskyldte mange gange. Vi brugte eftermiddagen paa at spille hjerterfri med hende, og om aftenen tog hun os med i det lokae teater, for at se en opfoerelse af noget der hed Brain From Planet X. I bund og grund var det en musical-komedie, lavet som en parodi over alle de gode og daarlige science fiction-film fra 50’erne. Og det var sindssygt godt! Gode skuespillere, gode sange, et genialt manuscript… Og saa skadede det selvfoelgelig heller ikke at vores egen Kristian blev hevet op paa scenen! Paa et tidspunkt skulle rumvaesenerne analysere et menneskes hjerne, for bedre at kunne invadere jorden, og de udvalgte Kristian til dette formaal. De anbragte ham i en maskine der kunne laese tanker, og ud fra dette konkluderede de at menneskeden er en uintelligent, sexfikseret race…! Han er en kommende stjerne! Idag, soendag, har vi spist morgenmad med Nancy, og nu er hun saa taget i kirke. Lige om lidt smutter vi ogsaa, vi skal paa museum. Page Museum, der ligger lige i naerheden af Nancy’s hus, har en udstilling med fossiler af mamutter, sabeltigre og lignende, og den vil vi rigtig gerne se.
Peace out!
