Gemt under: USA
Hej allesammen!
Soendag tog vi som sagt paa Page Museum, hvor vi saa urtidsdyr i stor stil. Museet ligger ved siden af en stor tjaerepoel, hvor alt fra sabeltigre til mamutter har forvildet sig hen i og siddet fast, og de bliver saa gravet op igen og udstillet – nogle som skeletter, andre med vaev og pels tilfoert igen, saa vi kunne se hvordan de saa ud dengang. Efter et par timer her smuttede vi tilbage til Nancy, hvor vi brugte eftermiddagen paa at pyntejuletrae sammen med hende og en veninde – american style, med masser af kuloerte kaeder! Vi spiste allesammen aftensmad sammen, og resten af aftenen blev brugt paa at slappe af og spille kort.
Mandag morgen rykkede vi igen teltpaelene op, og fandt vores nye hostel – der faktisk viste sig at vaere et lufthavnshotel, saa der boede vi med stil. Efter at have indlogeret os, tog vi til Universal Studios og tilbragte hele dagen der. Universal Studios er en kombineret forlystelsespark / filmstudie (verdens stoerste af sin slags), og vi fik baade taget en tour rundt - vi saa blandt andet optagelserne til Desperate Housewives og War of the Worlds – og fik afproevet alle de forlystelser vi ville. Pga. saesonen var der naermest ingen koe, men til gengaeld var der ekstremt mange kinesere! De vaeltede jo naermest frem…! Vi smuttede da parken lukkede, og herefter blev resten af aftenen tilbragt foran tv’et.
Tirsdag var store rejsedag; for det foerste skulle vi flytte til vores nye hostel, for det andet var det Pernilles sidste dag med os. Ved middagstid ankom vi til Surf City Hostel, hvor vi skal bo indtil d. 18, hvor vi saa drager mod San Diego. Og hvilket hostel! Det ligger 100 meter fra vandet, midt paa Hermosa Beach, paa et lille torv fyldt med restauranter, barer og natklubber. Og overalt ligger der smaa, hyggelige spisesteder og surf-shops. Perfekt location til at slappe af i december-solen! Efter at have checket ind, tog vi til Venice Beach og tilbragte eftermiddagen der, og moedte faktisk de 2 piger fra vores hostel i San Francisco igen! Det der med at finde folk igen, det er vi gode til… Hen ad eftermiddagen koerte vi saa Pernille til lufthavnen, LAX, hvor vi fik os en kop kaffe og tog afsked. Herefter tog vi tilbage til vores hostel, hvor vi brugte resten af aftenen i tv-stuen sammen med de andre beboere. Det her hostel adskiller sig fra de andre ved, at her bor ikke kun turister paa gennemrejse som os – de fleste bor der faktisk rimelig permanent, og det er nogle virkelig fine fyre!
Onsdag slappede vi HELT af… Vi placerede os i tv-stuen og roerte os egentlig ikke resten af dagen – kun lige for at hente pizza og oel. Saa vi fik set en hel del film – The Ring 2, White Noise, Hellraiser, Alien 2 og 3, Batman Forever og meget, meget mere. Ved aftenstid fik vi selskab af de andre beboere, saa vi tankede grundigt op med oel og saa allesammen Date Movie. Vi har stiftet os nogle fede bekendtskaber, bl.a. 3 fyre fra et australsk rockband (The Machine) paa vores alder. Fine, fine fyre, vi sad indtil kl. 3-4 stykker og snakkede og hoerte musik med dem. Vi er ogsaa blevet gode venner med ejerne af hostellet, det kan jo aldrig skade…
Og de har forsikret os om, at vi kan bo der mellem jul og nytaar ogsaa.
Idag har vi lidt ondt i haaret, og har saadan set ikke rigtig lavet noget endnu. Eller jo, vi har ordnet julekort og set Wayne’s World! Og vi haaber egentlig at dagen fortsaetter saadan, vi hygger os ihvertfald med det…