Thomas og Ølhår på afveje

Så er begge d’herrer back in business hjemme i moderlandet! Efter 3 måneder på farten, utallige oplevelser og en MASSE fede mennesker er eventyret slut for denne gang. Vi vil lige slutte pænt af med at sige 1000 tak til alle jer der har fulgt med herinde, alle jer der har sendt kommentarer, mails, venlige tanker eller andet flitterstads. Og vi VED I er nogle stykker…! Vi har netop rundet de 5000 hits på siden siden vi startede, og vores dagsrekord er 192 hits.

 1000 tak for det, vi ses i byen!!

 /Kristian og Thomas (Danmark!)

Hejsa allesammen

 Det gaar rigtig godt her nede i kulden og regnen!

Siden sidst har jeg vaeret inde og se Anne Franks hus, det var et rigtig godt besoeg, bare det at man kan sammenligne det man laeste i skolen med det man saa faktisk kan se. Men uden baggrunds historien ville det ikke vaere meget vaerd.

Der er kommet flere mennesker med i i min lille fest gruppe… det er naesten blevet en tradition at man lige spoeger nye folk der kommer ind om de vil med ud og have et par oel. Saa i gaar var det Mario en brasilliener der bor i Paris, Manfred en sydafrikaner, og Mr-X fra Irland(kan af en eller anden grund ikke huske hvad han hedder) og mig der gjorde amsterdam usikker. Virkelig sjovt at gaa i byen med folk fra 3 andre lande og saa diskutere forskelle og ligheder, det laere man noget af, hvis man altsaa kan huske noget dagen efter.

Idag har Mario og jeg vaeret paa Van Gogh’s museum og set hans vaerker.. det var rigtig fedt. og vi fik set kunst for alle pengene! Og i aften skal jeg ud med gutterne fra mit hostel igen.

Jeg har faaet aendret min billet til d. 9 januar… kunne ikke finde ud af hvad jeg skulle bruge de sidste 5 dage paa saa det er vist den bedste loesning. Og NU savner jeg altsaa ogsaa det hele der hjemme!

See you guys soon! /Kristian

Hey Hey allesammen!

I gaar den 3 januar smuttede Thomas hjem, haber det gik godt for har ikke hoert fra ham Kan virkelig godt anbefale at man bruger Thomas som rejsepartner, det har virkelig vaeret nemt, ingen problemer overhovedet, helt igennem en dejlig fyr at omgaaes! Tak for det Thomas!

Jeg brugte dagen igaar paa at besoege et museum der havde den kendte udstilling “Bodies”. Det er nok lige den fedeste tur paa museum jeg har haft i mange aar! De udstiller, som man maske kan laese ud fra navnet, menneskekroppe (Ja rigtige lig). Nu taenker i maaske “ad hvor klamt!” og det var det egentlig ogsaa i starten, kroppende staar bare rundt omkring uden glasmontre eller noget, men de har ogsaa vaeret i gennem en stoerre proces. De har toemt ligene for indhold, draenet dem for al vaeste ved at synke hele kroppen ned i acetone, derefter laegger de den over i en beholder med silicone/polymer og den bliver saa vacumeret. Der sker saa det at acetonen forlader kroppen i gasform og hver enkelt celle bliver istedet fyldt ud af siliconen, saa udsaetter de kroppen for en katalysator der goer siliconen helt stiv, og samtidig kan kroppen ikke raadne. Hvis det ikke er fasinerende saa ved jeg ikke hvad er..  Her kan i se deres hjemmeside og samtidig se nogle af billederne da jeg desvaere ikke maatte tage nogen til jer derinde.. http://www.bodiestheexhibition.com/intro.html

Idag havde jeg egentlig taenkt mig at se Anna Franks hus, men jeg har valgt at udsaette turen til i morgen da jeg jo har en del dage herovre endnu. Der ud over skal jeg se Van Gogh’s (tror det er saadan det staves) museum og Amsterdams Haunted Dungeon.. Der kommer nok flere ting om jeg skal se..

Jeg har moedt en koreaner, Kyan, der bare er her i to dage, og ankom igaar. Saa vi var lige ude og faa os et par hygge bajer og det skal vi vist ogsaa i aften. I det hele taget syntes jeg faktisk at det hostel jeg er paa nu er det bedste vi har vaeret paa hvis man regner hele turen med, det kan vaere at det er fordi det er et kristent sted. De har en mega laekker morgenmad, flinke kristne mennesker og saa har de bare den soedeste lille huskat. Saa maaske bliver jeg bare boende her istedet for at flytte videre til et andet hostel.

Hyg jer derhjemme!

/Kristian

Hey derhjemme!

Lige en hurtig update fra Amsterdam… Her er koldt, vaadt og europaeisk – vi elsker det!

D. 26. tog vi tilbage til Surf City Hostel i Los Angeles, hvor vi saadan set ikke lavede noget indtil vi skulle afsted mod Amsterdam d. 30… Vi hyggede og drak oel, og saa brugte vi en dag paa lidt sightseeing med en australsk pige, Ali, der lige var ankommet til LA. Men ellers fladede vi bare ud…

D. 30 sagde vi saa paent farvel til alle folkene paa Surf City, og drog mod San Fernando Valley i udkanten af LA, for at aflevere Vicky… Snoeft! Vi koerte en time foer vi egentlig havde planlagt – heldigvis. For vi havnede i den stoerste bilkoe vi laenge har set, og “en lille times koersel” blev hurtigt til 3 timer istedet… Men vi naaede det hele alligevel, og i lufthavnen joinede vi saa op med et par finner fra Surf City – der skulle hjem med samme fly som os! Det var lige foer Thomas ikke kom med flyet, der var boevl med billetten – og forklaringen om at “de havde altsaa aldrig oplevet noget lignende”, var IKKE betryggende… Men det lykkedes, og efter 10 timer i et elendigt flysaede ankom vi saa til vores sidste by paa denne rejse – Amsterdam! Komplet jetlaggede, men glade for at vaere tilbage paa “hjemmebane”… At kunne koebe oel lovligt er et privilegium man ikke skal tage for givet!

Her fik vi checket ind paa vores hotel (der var ikke plads paa nogen af byens hostels, saa vi bor da bare paa en fedt hotel istedet) og efter en lille lur smuttede vi downtown ved 19-tiden, klar til at give den gas! Vi fandt noget foede og en oel, men opdagede hurtigt at Amsterdam ikke adskiller sig fra andre storbyer nytaarsaften – der er FYLDT med mennesker! Vi maatte opgive at faa en kop kaffe og en kiks (hvis I forstaar saadan en lille en), og tullede istedet rundt og kiggede  Og vi undgik med noed og naeppe at blive spraengt i smadder – de legede med stoerre ting en kanonslag, noget af det loed som C4 – uden pis! Diverse bomber blev sprunget midt i folkemaengder og folk affyrede raketter ud fra vinduerne – nedad, vel at maerke! Ved 23.30-tiden begyndte det saa at sile ned, og vi smuttede om paa Dam Platz, hvor den store scene med countdown og hele svineriet var. Her skreg vi nytaaret ind, og efter lidt tid besluttede vi os for at smutte hjem igen – der var simpelthen for mange mennesker til at vi kunne komme nogle vegne…

Idag har vi saa sovet indtil middag, spist fastfood (amerikansk, vel at maerke) (man kan jo ikke aede vindmoeller!), gaaet en tur i Red Light District, faaet en kop kaffe (igen: hvis I forstaar saadan en lille en) og en pils, og vi lader saa aftenen komponere sig selv.

Rigtig glaedeligt nytaar allesammen!

Fredag d. 22. stod vi tidligt op og tog med Marilyn hen i deres kirke. Der skulle julepyntes omkring alteret med julestjerner (blomsterne). Henad paa eftermiddagen rengjorde vi saa bilen indvendigt, fik smidt alt det ud vi ikke skulle bruge og stoevsuget det hele. Paa den maade skal vi ikke betale for en rengoering naar vi afleverer bilen. Snedigt!

Loerdag tog vi en tur til den lokale strand med Carl, der desvaerre viste sig at vaere en nudiststrand! Og desvaerre er de faerreste nudister saerlig koenne….. eller kvinder! Herefter sad vi lidt og saa paa paragliders, der forsoegte at springe ud fra en klippe i modvind Resten af dagen gik med tv, og lillejuleaften blev brugt paa at se Ocean’s Eleven og spise pretzels.

Soendag var det saa juleaften! Folk begyndte at komme ved 12.30-tiden, og vi endte med allesammen at sidde og se San Diego Chargers kamp – til Carls store utilfredshed (stupid, larmende sport!). Vi var 18 mennesker ialt, heriblandt en hel del boern og en enkelt, David, paa vores alder, og de var allesammen utrolig rare mennesker. Julemaaltidet bestod af kalkun, stuffing, yams osv. Traditionelt amerikansk, med een undtagelse: Dansk, hjemmelavet roedkaal! Ingen af de unge mennesker turde spise noget af det, indtil vi begyndte at laesse det op paa vores tallerkener i stor stil – saa ville de da ogsaa lige smage! Herefter var der pakkeaabning, hvilket foregaar i bedste kaos-stil: En af de voksne giver groent lys, og saa bliver traet plyndret og pakkerne flaaet op, alt sammen i loebet af 10 minutter… Da alle var faerdige laa der en pakke tilbage under traet uden navn paa, og den viste sig at vaere til os – vi fik et spil Monopoly! Super, super fedt ogsaa at faa en gave juleaften

Mandag d. 25. var vi saa rundt til julemiddage hos nogle af Marilyn og Carls boern og boerneboern. Vi startede hos X og X, hvor vi fik morgenmad. Herefter laante vi cykler, og sammen deres aeldste soen, David, tog vi et smut ned til vandet og noed det gode vejr (her var heldigvis ingen nudister). Da vi kom tilbage laa der saa et par gaver klar til os, en til hver! Vi fik begge to en aeske chokolade, Kristian fik en pung og Thomas fik et baelte. Det var virkelig paent af dem, og vi takkede ogsaa mange gange – der er altsaa noget specielt over at faa gaver julemorgen! Senere paa dagen tog vi videre til X og X, hvor der var en stoerre kom-sammen til spisning. Det var rigtig hyggeligt, vi endte med at sidde og spille spil med alle boernene Vi tog hjem henad paa aftenen, klar til sidste nat hos The Mehrs.

Idag har vi saa faaet vasket vores toej, vaeret i bad og braendt alle vores billeder fra kamera til cd’er, saa nu er vi helt klar til sidste etape her i USA – 4 naetter paa Surf City Hostel i Los Angeles, hvor vi jo har vaeret foer. Det bliver rigtig hyggeligt at se folkene der igen, men nu glaeder vi os godtnok ogsaa til at komme til Amsterdam. Vi flyver om eftermiddagen d. 30/12 fra LAX, og ankommer henad eftermiddagen (flyveturen varer ca. 10 timer, og tiden bliver stillet 9 timer tilbage) i Amsterdam d. 31/12 – klar til et brag af en nytaarsaften!

Thomas og Carl ved vandet

Kristian smadrer David i Checkers (selvom han ikke rigtig kendte reglerne!) David var meget, meget flov…

Og der var en gave til os!!!

Og til slut et billede af de undertegnede herrer, d. 25. December i 20 graders varme ved stranden. Glædelig jul derhjemme! (Vi fandt et æ paa Google, det er jo kun jul en gang om aaret! )

Nu har vi lige en ledig stund, saa vi taenkte at vi lige ville sende et par billeder ud i cyberspace.

Dagen idag er blevet brugt paa at faelde 2 store traer i Carls have, der skulle klippes i mindre stykker og slaebes vaek. Herefter tog vi med Carl ud at koebe lidt ting ind, og paa vejen var vi lige forbi en pensioneret laege Marilyn og Carl kender. Aarsagen var, at hele Kristians hoejre arm er fyldt med store, roede knopper, og det ville vi lige have set paa. Konklusionen: Sandlopper, fra den jord vi flyttede rundt paa igaar!

Der laves appelsinjuice…

Mmm…. Lopper!

Og en tatovering! (Det er et gammelt billede, den er ikke roed laengere)

I’m a lumberjack and I’m alright…

Og til slut et billede af vores vaerter – Carls jul!

Tuttelihut derhjemme! Saa er det endnu en gang blevet tid til en opdatering af vores gerninger / ugerninger…

Torsdag d. 14, hvor vi som tidligere naevnt havde lidt ondt i haaret, endte med slet ikke at blive saa kedelig endda! Ross, en britisk fyr der bor permanent paa Surf City Hostel, inviterede os med til at hoere hans band oeve nede i byen. De var i fuld gang med at ligge sidste haand paa materialet til en koncert paa The Knitting Factory i Hollywood, et job der er kommet i stand fordi de 2 andre i bandet, Jake og Brad, var rimelig store for 20 aar siden – de havde pladekontrakt med Geffen Records, U2’s pladeselskab. Saa vi brugte aftenen paa at faa blaest oererne af i et minimalt oevelokale (med det resultat at Kristian havde susen for oerene i 2-3 dage efter), men det loed nu meget godt!

Dagen efter, d. 15, tog vi tilbage paa Hollywood Boulevard, denne gang for at kigge paa butikker. Vi tog hjem med favnen fuld af cd’er, boeger og en crossbow til Kristian! Vi tog ogsaa i biografen, 2 gange endda, og saa Eragon og The Pursuit of Happyness. Vi kom tilbage paa Surf City ved 22-tiden, og tilbragte resten af aftenen (det var jo trods alt fredag) med at hygge med folk i tv-stuen.

Loerdag havde vi faaet et par billetter til bandets koncert paa Knitting Factory samme aften, saa ved 16-tiden koerte vi dertil med trommeslageren og hans kaereste -  det er ogsaa dem der ejer Surf City Hostel. Under lydproeven slappede vi af med Jakes (der  er forsanger og guitarist i bandet) kaereste, og kl. 19 gik bandet paa. Det skal lige siges at arrangementet var rimelig stort – der var 24 bands, dansere og fri vodkabar fra 18.30-20. Og et eller andet sted mellem netop det tidsrum – 18.30 til 20 – blev det hele lidt sort… (men sikkert sjovt!)

Naeste dag, soendag d. 17, havde vi MEGET ondt i kranierne… Og vi spiste pizza og saa film… Yes sir!

Mandag forlod vi Surf City Hostel, og drog videre mod San Diego. Ved 15-tiden ankom vi saa hos Marilyn og Carl Mehr, hvor vi er blevet taget imod med aabne arme – de er nogle rigtig hyggelige mennesker. Marilyn lavede aftensmad, og herefter gik vi i koma foran fjernsynet.

Tirsdag morgen sov vi laenge, og da vi stod op, spurgte Carl os om vi ikke havde lyst til appelsinjuice til morgenmaden. Det sagde vi selvfoelgelig jatak til, hvortil Carl svarede at vi selv skulle plukke appelsinerne! Det synes vi var lidt sejt, saa vi gik selvfoelgelig straks igang med at fylde en ordentlig spand med appelsiner fra et af havens traer, der bagefter blev vasket og presset, og til sidst stod vi med det faerdige produkt – en hel liter af verdens bedste appelsinjuice! Ganske udemaerket maade at starte en solrig morgen i December paa, ikke? Herefter tog vi i Seaworld resten af dagen, hvor vi selvfoelgelig saa Shamus (spaekhuggeren) show, et delfinshow, et soeloeveshow, piratfisk og hajer. Vi kunne desvaerre ikke se med naar de fodrede piratfiskene… 

Onsdag havde Carl bedt os om at staa tidligt op og vaere klar til lidt havearbejde, saa vi stod klar kl. 08. (Hey, det er tidligt for os – vi er paa ferie!) Carl har braekket en knogle i hoejre haand ved et cykelstyrt, saa vi har tilbudt at hjaelpe ham med at faa ordnet noget af baghaven, der skal bl.a. koeres noget jord osv. Her arbejdede vi et par timer, hvorefter Marilyn og Carl tog os med paa en lille tour i San Diego i deres bil. Vi smuttede til Cabrillo National Monument og saa udsigten over hele byen, vi var en tur igennem et stoerre hotel med salme-synge-mennesker (carolers, vi ved ikke hvad det hedder paa dansk), julemand og en skoejtebane i baghaven – lige ned til deres badestrand. Herefter tog vi lige kort forbi et lejlighedskompleks som Marilyn og Carl ejer, med 80 lejligheder, og sluttede af med middag paa en mexicansk restaurant i naerheden. Nu er vi saa hjemme igen, vi har lige sat en vask igang og nu skal resten af aftenen tilbringes foran fjernsynet!

 Hyg derude!

ps. Tillykke med foedselsdagen imorgen Bjarke!

Hej allesammen!

Soendag tog vi som sagt paa Page Museum, hvor vi saa urtidsdyr i stor stil. Museet ligger ved siden af en stor tjaerepoel, hvor alt fra sabeltigre til mamutter har forvildet sig hen i og siddet fast, og de bliver saa gravet op igen og udstillet – nogle som skeletter, andre med vaev og pels tilfoert igen, saa vi kunne se hvordan de saa ud dengang. Efter et par timer her smuttede vi tilbage til Nancy, hvor vi brugte eftermiddagen paa at pyntejuletrae sammen med hende og en veninde – american style, med masser af kuloerte kaeder! Vi spiste allesammen aftensmad sammen, og resten af aftenen blev brugt paa at slappe af og spille kort.

Mandag morgen rykkede vi igen teltpaelene op, og fandt vores nye hostel – der faktisk viste sig at vaere et lufthavnshotel, saa der boede vi med stil. Efter at have indlogeret os, tog vi til Universal Studios og tilbragte hele dagen der. Universal Studios er en kombineret forlystelsespark / filmstudie (verdens stoerste af sin slags), og vi fik baade taget en tour rundt - vi saa blandt andet optagelserne til Desperate Housewives og War of the Worlds – og fik afproevet alle de forlystelser vi ville. Pga. saesonen var der naermest ingen koe, men til gengaeld var der ekstremt mange kinesere! De vaeltede jo naermest frem…! Vi smuttede da parken lukkede, og herefter blev resten af aftenen tilbragt foran tv’et.

Tirsdag var store rejsedag; for det foerste skulle vi flytte til vores nye hostel, for det andet var det Pernilles sidste dag med os. Ved middagstid ankom vi til Surf City Hostel, hvor vi skal bo indtil d. 18, hvor vi saa drager mod San Diego. Og hvilket hostel! Det ligger 100 meter fra vandet, midt paa Hermosa Beach, paa et lille torv fyldt med restauranter, barer og natklubber. Og overalt ligger der smaa, hyggelige spisesteder og surf-shops. Perfekt location til at slappe af i december-solen! Efter at have checket ind, tog vi til Venice Beach og tilbragte eftermiddagen der, og moedte faktisk de 2 piger fra vores hostel i San Francisco igen! Det der med at finde folk igen, det er vi gode til… Hen ad eftermiddagen koerte vi saa Pernille til lufthavnen, LAX, hvor vi fik os en kop kaffe og tog afsked. Herefter tog vi tilbage til vores hostel, hvor vi brugte resten af aftenen i tv-stuen sammen med de andre beboere. Det her hostel adskiller sig fra de andre ved, at her bor ikke kun turister paa gennemrejse som os – de fleste bor der faktisk rimelig permanent, og det er nogle virkelig fine fyre!

Onsdag slappede vi HELT af… Vi placerede os i tv-stuen og roerte os egentlig ikke resten af dagen – kun lige for at hente pizza og oel. Saa vi fik set en hel del film – The Ring 2, White Noise, Hellraiser, Alien 2 og 3, Batman Forever og meget, meget mere. Ved aftenstid fik vi selskab af de andre beboere, saa vi tankede grundigt op med oel og saa allesammen Date Movie. Vi har stiftet os nogle fede bekendtskaber, bl.a. 3 fyre fra et australsk rockband (The Machine) paa vores alder. Fine, fine fyre, vi sad indtil kl. 3-4 stykker og snakkede og hoerte musik med dem. Vi er ogsaa blevet gode venner med ejerne af hostellet, det kan jo aldrig skade… Og de har forsikret os om, at vi kan bo der mellem jul og nytaar ogsaa.

Idag har vi lidt ondt i haaret, og har saadan set ikke rigtig lavet noget endnu. Eller jo, vi har ordnet julekort og set Wayne’s World! Og vi haaber egentlig at dagen fortsaetter saadan, vi hygger os ihvertfald med det…

Ohoej derhjemme! Saa er det endnu en gang blevet tid til stoerre beretning om alt det vi har lavet det sidste stykke tid.

Loerdag den 2., hvor vi jo ankom til San Francisco, brugte vi dagen paa at se os lidt omkring downtown. Vi saa bl.a. en lille sort knaegt give den gas med breakdance paa torvet, og vi kom forbi den rigtige julemand! Han sad inde i et mall og tog mod oensker fra boern, ligesom i alle filmene. Om aftenen besluttede vi os for at tage i biografen for at se den nye James Bond-film, og vi blev ikke skuffede – fed film! Dvs. Kristian blev lidt skuffet over de nachos han koebte – naar man siger “med det hele”, forventer man ikke at de mener ALT…! Ost, salsa, crème fraiche, guacamole OG oliven, simpelthen tvaeret over det hele i enorme maengder. Proev at bestille en stor poelsemix med det hele paa Nytorvs-grillen, saa ved i hvad vi mener.

Dagen efter sov vi laenge, og saa tv endnu laengere. Der blev bare ved med at komme fede film! Om eftermiddagen tog vi saa ned i byen og kiggede lidt mere paa butikker, og om aftenen bestilte vi pizza og saa film igen. Fed dag!

Mandag besluttede vi os for at tage et smut ud i Muir Woods, en nationalpark ca. 20 miles fra San Francisco, hvor man finder de gigantiske redwood-traer. Om aftenen lavede vi pasta i koekkenet paa vores hostel, men det smager bare ikke af det samme naar det ikke er lavet bag en bil!

Tirsdag den 5. forlod vi saa San Francisco igen, og begav os afsted mod Los Angeles. Vi valgte at koere langs Route 1, istedet for den store freeway. Route 1 er meget mindre, meget aeldre veje, men der er langt mere at se paa vejen. Flere steder koerer vejen paa en klippeside lige ud til vandet, og med solen i ryggen var det virkelig, virkelig flot. Dagens investering bestod i et nyt benzindaeksel til Vicky, eftersom vi glemte det daeksel der fulgte med paa en tankstation i Colorado (og det lugtede ikke saa godt naar hun saa skvulpede over). Lidt foer solnedgang kom vi til en strand, hvor elephant seals (saelerne med de store naeser) kommer til hvert aar for at parre sig. Og heldigvis for os er det netop parringssaeson nu! De laa overalt, helt oppe paa stranden og dovnede, og vi fik nogle fede billeder. Aftensmaden blev klaret paa en diner, og ved 20-tiden naaede vi saa vores naeste stop: Solvang, den danske hovedstad i USA. Lige pludselig skiftede vejnavnene til Atterdag Road og Moelle Road, og husene begyndte at have bindingsvaerk! Vi besluttede os for at finde en campingplads eller lignende, hvor vi kunne slaa lejr for natten og saa se det hele i sollys naeste morgen. Vi spurgte en fyr paa en tankstation om vej til en campingplads, men han udbroed at vi da ihvertfald ikke skulle betale for at sove nogle steder i USA – her maatte man nemlig holde og sove overalt! Vi er ikke sikre paa at politiet ville vaere enige med ham i det, men han endte med at tilbyde os at vi kunne sove paa deres parkeringsplads, og det tog vi selvfoelgelig imod.

Naeste morgen, onsdag, skinnede solen fra en skyfri himmelm, og vi vaagnede op i noget der mest af alt mindede om Danmark for 50-100 aar siden – paa den gode maade! Moeller paa hovedgaden, bindingsvaerk, danske flag fra husmurene, og storke (godtnok af plastic) paa tagryggene. Vi spiste traditionel dansk morgenmad paa Olsens Bageri og Conditori, hvem skulle have troet at man kunne savne rundstykker saadan! Herefter gik vi rundt i byen og kiggede paa de mange smaa butikker, blev vist rundt i en antikbutik og gik paa rov i en aegte slikbutik ved navn Ingeborg’s. Ved middagstid gik vi om til H.C. Andersen-parken (paa vej passerede vi skolen og kirken – selvfoelgelig i dansk design), hvor vi satte os paa baenkene og noed solen i et par timer. Kristian havde investeret i Magical Jellybeans, dem fra Harry Potter, og dem havde vi meget sjov med! Med smagsvarianter fra kirsebaer og groent aeble til opkast, regnorm, oerevoks, raadne aeg, jord, saebe, sardiner og graes, kunne det naesten ikke undgaa at blive underholdende! Senere paa dagen gik vi en tur rundt paa det lokale marked, hvor vi koebte en spand jordbaer. Om aftenen skulle vi selvfoelgelig have god, dansk mad, saa vi tog paa The Red Viking. Og her besluttede vi os saa for at holde vores helt egen julefrokost! Saa vi gik i lag med hakkeboeffer, brun sovs, roedkaal, Carlsberg og akvavit, haps for en snaps! Herefter smuttede vi forbi den lokale liquor store og koebte et par sixpacks (Carlsberg, selvfoelgelig), og saa smuttede vi tilbage i bilen og spillede kort til vi blev for traette.

Torsdag den 7. var dagen vi ankom til “Sunny L.A.”, og det er ikke uden grund at byen har det tilnavn – her er ca. 325 soldage aarligt! Og selvfoeligelig skinnede solen ogsaa over os da vi rullede ind i Vicky, ned af de lange alleer med palmer i vejsiden og det hele. Uden de store problemer fandt vi vores naeste Servas-vaert, Heather Halperin. Hun var en soed lille joedisk dame med flammende roedt haar og en virkelig positiv instilling til alting – fin dame! Det foerste vi gjorde hos hende var, som saedvanligt, at gaa i bad, og efter et lille hvil begav vi os saa mod Santa Monica Beach. Saa den 7. december trissede vi altsaa rundt paa molen ved Santa Monica Beach i straalende solskin, omgivet af solbrune mennesker der fraesede rundt paa cykler eller rulleskoejter, eller spillede beachvolley i det varme sand. Skoent, men ikke saerlig julet…! Til slut gik vi en tur langs vandet mens solen gik ned, og herefter smuttede vi tilbage i bilen og koerte tilbage til Heather. Desvaerre ramte vi myldretiden, saa det tog lige halvanden time istedet for en halv… Da Heather kom hjem fra arbejde, tog vi allesammen ud og spiste vietnamesisk, og til dessert tog hun os med til et lille sted der serverede persisk is! Groen te, mango og rosenvand var blandt smagsvarianterne. Det var specielt, men rigtig godt. Herefter tog Heather os med paa en hel tour i Los Angeles, altsammen fra bagsaedet af hendes bil. Hun koerte os rundt i Beverly Hills, Sunset Strip, Rodeo Drive og Hollywood, forbi The Walk of Fame (hvor fortovet er belagt med stjerner med navne paa skuespillere, sangere etc. der har bidraget til Los Angeles’ underholdningsindustri) og forbi Graumann’s Chinese Theater (hvor de kendte har efterladt hand- og fodaftryk i cementen udenfor). Det var virkelig en god maade at faa et overblik over Los Angeles paa, og en god appetitvaekker til hvad vi skal lave den naeste uges tid.

Fredag den 8. sov vi laenge, og da vi endelig stod op tog vi saa ned til The Walk of Fame igen, denne gang for rent faktisk at gaa rundt langs stjernerne. Derudover ligger der en masse fede butikker dernede, og det var ogsaa underholdende at se gadeartisterne optraede. Undervejs blev vi tilbudt at komme med i publikum paa et tv-show, MAD-tv, og det sagde vi selvfoelgelig jatak til! Vi havde et par timer inden showet startede, saa vi tog paa Hooter’s og fik frokost. Herefter begav vi os mod studiet, og inden laenge befandt vi os midt i et vaskeaegte tv-studie, i fuld gang med en briefing om hvordan saadan noget fungerede. MAD-tv er et sketch-show, lidt ala Saturday Night Live, hvor scenerne optages foran et live publikum (i dette tilfaelde os) og vi skulle saa simpelthen vaere daaselatter! Saa den 3. januar, naar MAD-tv sender deres nytaars-special paa Fox-Network, vil man kunne hoere vores fantastiske latter og – hvis man er heldig – maaske ogsaa fange et glimt af os under introen, hvor de filmede publikum!

Loerdag morgen spiste vi morgenmad med Heather, hvorefter vi tog afsked med hende og drog videre mod vores sidste Servas-vaert i denne omgang, Nancy Brashears. Nancy var desvaerre ikke hjemme da vi kom, saa vi brugte et par timer paa at kigge paa butikker og faa lidt mad, og ved 15-tiden dukkede hun saa ogsaa op. Hun havde vaeret til en julefest der var trukket ud, og undskyldte mange gange. Vi brugte eftermiddagen paa at spille hjerterfri med hende, og om aftenen tog hun os med i det lokae teater, for at se en opfoerelse af noget der hed Brain From Planet X. I bund og grund var det en musical-komedie, lavet som en parodi over alle de gode og daarlige science fiction-film fra 50’erne. Og det var sindssygt godt! Gode skuespillere, gode sange, et genialt manuscript… Og saa skadede det selvfoelgelig heller ikke at vores egen Kristian blev hevet op paa scenen! Paa et tidspunkt skulle rumvaesenerne analysere et menneskes hjerne, for bedre at kunne invadere jorden, og de udvalgte Kristian til dette formaal. De anbragte ham i en maskine der kunne laese tanker, og ud fra dette konkluderede de at menneskeden er en uintelligent, sexfikseret race…! Han er en kommende stjerne! Idag, soendag, har vi spist morgenmad med Nancy, og nu er hun saa taget i kirke. Lige om lidt smutter vi ogsaa, vi skal paa museum. Page Museum, der ligger lige i naerheden af Nancy’s hus, har en udstilling med fossiler af mamutter, sabeltigre og lignende, og den vil vi rigtig gerne se.

Peace out!

Hej derhjemme! Vi fik ikke lige skrevet fra Vegas, saa hermed en grundig update paa vores narrestreger…